Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 28 februar 2020

Redaktionsleder til skole-indsats

DR Viden i Aalborg

DR søger redaktionsleder til skole-indsats

DR skruer op for undervisningsindsatsen med særlig fokus på de yngste målgrupper samt på emner som digital dannelse, samtidshistorie, natur og klima.

Derfor søger DR Viden i Aalborg en redaktionsleder til at stå i spidsen for et styrket team, som udvikler digitale undervisningsmaterialer til alle lige fra børnehavebørn til gymnasieelever.

Som redaktionsleder har du det daglige ledelsesansvar for teamet, du har overblik over medarbejderressourcer og projektøkonomi og driver strategiske samarbejder med interne såvel som eksterne partnere.

Derfor er det vigtigt, at du både er struktureret og evner at holde hovedet koldt, når der er mange gryder på blusset, men også har forståelse for kreative processer og nye digitale muligheder inden for undervisning og formidling.

Om jobbet og vores forventninger

DR’s undervisningstilbud bygger på klip fra DR’s tv-programmer koblet med digitale egenproduktioner såsom spil, videoer, interaktive grafikker, animation og webdoks.

Redaktionen arbejder tæt sammen det øvrige DR – ikke mindst Ramasjang og Ultra – men også med en lang række eksterne partnere.

Særligt omkring store satsninger som teknologiforståelsesprojektet ’Ultra:bit’, ’Historien om Danmark’ og senest ’Vores Natur’ spiller DR’s platforme dr.dk/skole og dr.dk/undervisning en vigtig rolle både indholdsmæssigt og strategisk.

Som redaktionsleder har du ansvar for – i samarbejde med økonom og afdelingsleder – at initiere nye projekter inklusive skalering og budgetlægning, samt – i samarbejde med den indholdsansvarlige redaktør – at udstikke en retning for undervisningsindsatsen.

Om huset du bliver en del af

DR Viden har hjemme i Aalborg, hvor vi deler hus med P4-distriktet DR Nordjylland, og hvor du vil drive det team, der hedder Læring og Dannelse, som består af cirka 10 faste medarbejdere.

Ud over undervisningsmaterialer leverer DR Viden indhold om teknologi og videnskab til dr.dk/viden og en række P1-programmer, og vi udvikler nye digitale og visuelle fortælleformer til dr.dk.

Du får 30-40 dybt engagerede kolleger tællende både journalister, radioværter, grafikere, udviklere og projektledere. Vi har ingen kantine, men der er gratis kaffe, og selv om der er lavt til loftet, er der plads til både flyvske ideer og dårlig humor.

Din profil

  • Du har styr på dine projektstyringsværktøjer og evner at samarbejde med vidt forskellige fagligheder såvel som temperamenter.
  • Du har grundlæggende teknisk tæft, sætter dig hurtigt ind i nye systemer og har desuden en vis forståelse for økonomisk styring.
  • Du er formentlig uddannet inden for projektledelse eller kommunikation og har gode kommunikative evner både i skrift og tale.
  • Du har mod på nærledelse og har en grundlæggende udadvendt, empatisk personlighed med en positiv og pragmatisk tilgang til dit arbejdsliv.
  • Du har erfaring med skole- og undervisningssektoren. Måske har du selv lærerbaggrund, men det vigtigste er, at du kender til grundvilkår som læreplaner, faglige mål, økonomi osv.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte centerchef Carsten Nymann på cany@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Arbejdssted er Aalborg. Tiltrædelse 1. maj eller hurtigst muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Kontaktperson

Arbejdsgiver

  • DANMARKS RADIO DR Nordjylland
  • Fredrik Bajers Vej 9 Postboks 8319
  • 9220 Aalborg Øst
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5113262
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...