JOBSCENEN - Redaktionsleder
Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 juni 2020

Redaktionsleder

DR Ung TV, DR Byen, KBH

Redaktionsleder til DR Ung TV

DR Ung TV producerer programmer til primært DR3 og DR2+ men også DR1 og DR2 med fokus på nyskabende streamingstærke tv-formater. Vores fokus er på originalt og eksperimenterende indhold af meget høj kvalitet og med en stærk public service profil. Genremæssigt favner vi bredt men vores spidskompetence er reportage, dokumentar og formateret fakta. Og så er vi aldrig bange for at kaste os ud i et nyt tv-eksperiment. Vi vil gerne arbejde med det krævende cast og vise den ufortalte historie. Ambitionen er konstant at skabe nybrud ifht, hvordan tv kan laves i dag og kan se ud. Både hvad angår indhold og den visuelle og produktionelle side. Du er klar til at løfte arven fra afdelingens tidligere anmelderroste, debatskabende og prisvindende tv-produktioner. Eksempler på produktioner fra DR Ung TV er bl.a, ”Tessas hævn”, ”Pludselig boede jeg hos Sussi & Leo”, ”Mor, han er dansker”, ”Den utrolige historie om Alexander Blomqvist”, ”Prinsesser fra blokken”, ”Cornflakes med lort…”, ”Mig Mig Mig”, ”Forført af en falsk profil”, ”Lortemor” og vores Tværs-dokumentarer som fx ”Helena er ond ved sin mor”.

Som redaktionsleder udgør du ledelsen i DR Ung TV sammen med afdelingens chef Erik Struve Hansen og ledende produktionsleder Lene Ellekær. Du vil fungere som daglig leder i en travl afdeling for halvdelen af i alt ca. 40 medarbejdere bestående af især redaktører og tilrettelæggere/VJs. Du vil medvirke til planlægningen og udviklingen af hele Ung TVs programportefølje og være med til at sikre det optimale indholdsfokus på hvert enkelt projekt. Du er fagligt og kreativt fuldstændig på hjemmebane ifht tv-produktion, og er god til at tænke nye gode ideer til de næste produktioner. Men du har mindst lige så meget også lysten til at lede og udvikle de dygtige medarbejdere. Og så skal du brænde for at føre afdelingen ind i fremtiden med hvad hertil hører af altid nye medievaner hos målgruppen.

Udover at være en del af afdelingens ledelse, vil du også fungere som producent på et udvalg af produktioner. Du har det overordnede ansvar for at kvalitetssikre et antal udvalgte produktioner i samarbejde med de ansvarlige redaktører, tilrettelæggere, VJs, klippere og produktionsledere.

 

Stillingen kræver:

– Erfaring med personaleledelse

– Stor og bred indholdserfaring

– At du er god til at tænke en afdeling som denne som en større helhed fremfor kun at have fokus på enkelte aspekter

– Evne at holde mange bolde i luften og køre flere parallelle forløb

– Et godt overblik på både den korte og lange bane

– Evne til at løse en konflikt og tage de lidt sværere snakke

– Sans for at videreudvikle og nytænke afdelingens programportefølje

– Lyst og evne til konstant at udfordre og nytænke tv-mediet

 

Vi ønsker en person med:

– Empati

– Integritet

– Ambitioner

– Idérigdom og originalitet

– Humor

 

Vi tilbyder:

– En central stilling i en afdeling der fortsat skal udvikle og producere landets mest modige og originale tv

– En ledelsesstilling for nogle af Danmarks dygtigste tv-medarbejdere

– En stilling hvor du har stor indflydelse på dine arbejdsopgaver

– En dynamisk arbejdsplads med en uformel omgangstone

 

Din baggrund kunne være et tidligere job som redaktionsleder eller producent med ledelseserfaring i tv-branchen. DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

 

Du kommer til at arbejde i DR Byen.

 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte DR Ung TVs chef Erik Struve Hansen, erha@dr.dk eller 50925033.

Stillinger i DR søges elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

 

Ansøgningsfristen er onsdag den 1. juni 2020 kl. 12.00

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=146583&DepartmentId=18959&MediaId=5&SkipAdvertisement=False
Annonce
Henter jobs...