Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 juni 2019

REDAKTØR

Jysk Fynske Medier, Langeland

REDAKTØR LANGELAND

Vi søger en redaktør med stor lyst til Langeland og ledelse af dygtige journalister og svære opgaver.

Er du redaktøren, der har stor lyst til at kæmpe med at finde de gode lokale nyheder og fortælle langelænderne om Langeland sammen med dit hold?

Er du også den leder, der kan vise vejen i en svær medietid, der kræver eksperimenter og tæt samarbejde?

Har du lyst til at give dig selv og din redaktion et ordentligt skud energi i arbejdet med at fastholde og udvikle gode lokale medier, der er til stede på flere platforme – print, web, sociale platforme og især i det fysiske møde?

For så har vi en ledig stol i et rart hus på Langeland – en ø både med udfordringer og med en masse engagerede mennesker, der skaber det helt særlige liv.

Som redaktør får du ansvaret for både udkommet på langelandssektionen på faa.dk, langelandssiderne i Fyns Amts Avis og for den populære ugeavis Øboen. Redaktionen består af tre journalister og en journalistpraktikant – heraf er der en journalist, der er fast tovholder for Øboen. Den stilling er også ledig lige nu, så her kan du være med til at ansætte den nye journalist til dit hold.

Du bliver en del af en ledergruppe på fire redaktører og to chefer, der løbende sparrer og hjælper hinanden.

Vi arbejder dagligt med data i arbejdet på at skabe bedre kontakt til vores brugere, og vi eksperimenterer med robotjournalistik og samarbejder på kryds og tværs af landet for at sikre en effektiv produktion stort set døgnet rundt, så vi kan nå vores mål om at være så hyperlokale som overhovedet muligt.

Vi arbejder med bopælslyst, og hvis det ikke er muligt, så skal du i hvert fald have en stærk og udpræget Langelandslyst, der kan sætte liv i både avis, web og sociale platforme, samt på redaktionen i Ørstedgade.

Ansøgningsfrist: 20. juni 2019 – Vi holder samtaler uge 26.

Tiltrædelse: 1. august 2019 eller snarest derefter.

Kontakt evt. redaktionschef David Bernicken eller chefredaktør Rikke Bekker.

Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier og Midtjyske Medier. Jyske Fynske Medier er landets næststørste mediekoncern med en budgetteret omsætning på 2 milliarder kroner og omkring 1600 medarbejdere.

Koncernen udgiver 13 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 384.000 og på en gennemsnitlig søndag på 289.000. Hertil kommer 53 ugeaviser med et samlet læsertal på 818.000, ligesom koncernen ejer 4 lokalradioer med et gennemsnitligt estimeret ugentligt lyttertal på 773.000. Koncernen råder tillige over en bred palette af digitale medier med 2,5 millioner månedlige brugere af digitale platforme (websites).

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13494
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...