Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 juni 2019

Redigerende journalist

Illustreret Videnskab

Redigerende journalist til Illustreret Videnskab

Astronomer har fotograferet et sort hul. Læger har 3D-printet et kunstigt hjerte af patientens egne celler. Ingeniører har landsat et fartøj på en asteroide….

Og det var bare i årets fire første måneder!

Er du også begejstret over naturvidenskabens store landvindinger, så har du nu chancen for at blive en del af Danmarks mest dedikerede videnskabsredaktion. Illustreret Videnskab søger en redigerende journalist, der kan omdanne de vigtigste opdagelser fra forskningens frontlinje til artikler, som begejstrer vores to millioner læsere i 14 lande.

Som redigerende journalist på Illustreret Videnskab er din fornemste opgave at oversætte kompliceret stof og føre læseren på en opdagelsesrejse fra universets yderste afkroge til cellens inderste kerne. Alt sammen i et tæt samarbejde med freelanceskribenter, layoutere og tegnere.

Du er en idérig, sprogstærk journalist, som kan tage ansvar, tænke i billeder og er god til at samarbejde. Dine arbejdsopgaver er bl.a. at:

  • få artikelideer
  • coache freelanceskribenter
  • opfinde koncepter og fortælleformer til print og web
  • gennemskrive manuskripter
  • udtænke forklarende tegninger til print og web
  • … og bevare overblikket, når du skal nå det hele samtidig.

Illustreret Videnskab er et vidtforgrenet brand med printmagasin, digitalt univers, bogudgivelse, events, rejser og meget andet. Redaktionen er travl, og kravene til den journalistiske kvalitet er høj, men stemningen er afslappet og uformel.

Skriv i din ansøgning hvilke naturvidenskabelige emner, du er stærkest i, samt to ideer til feature-artikler indenfor Illustreret Videnskabs stofområde.

Tiltrædelse er 1. august 2019. Arbejdstiden er 37,5 timer ugentligt inkl. frokost. Løn og pension efter overenskomst med Dansk Journalistforbund.

Send din ansøgning senest søndag d. 16. juni 2019. Samtaler vil finde sted i uge 25.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13504
Annonce
Annonce

Mix og mastering

kursus
7 novKøbenhavn

Tag kontrol over dine egne produktioner

Læs mere
Henter jobs...