Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 november 2019

Redigerende journalist

Illustreret Videnskab, KBH

Redigerende journalist – Illustreret Videnskab

Er du også født nysgerrig?

Illustreret Videnskab kom til verden i 1984 båret af én idé: At selv det sværeste emne kan formidles, så det bliver spændende og vedkommende for den nysgerrige menigmand. Den idé forfølger vi stadig. Men det kræver en helt særlig type formidling. For når ordene ikke slår til, må det visuelle tage over.

Er du enig?

Så er stillingen som redigerende journalist i Illustreret Videnskabs indholdsgruppe måske noget for dig.

Som redigerende journalist på Illustreret Videnskab er din fornemste opgave at “oversætte” kompliceret stof og sammen med freelanceskribenter, layoutere, interaktive designere og tegnere at formidle videnskab så fængende, at alle kan være med.

Vi forventer derfor, at du er:

  • En erklæret nørd, der elsker stofområdet og som bare MÅ vide, hvordan verdenen er skruet sammen.
  • En begejstret og visuelt stærk fortæller, som ubesværet jonglerer mellem ord, tegninger, billeder, lyd og animationer, når du skal oversætte tør fagjargon til medrivende fortællinger i magasinet eller på en af vores digitale platforme.
  • En idérig og fagligt stærk fortæller, der kan se den gode historie i en afhandling om aminosyrer og opdager den videnskabelige vinkel i aktuelle begivenheder og strømninger.
  • En struktureret person med hang til samarbejde, der kan få sin historie til at leve visuelt i samarbejde med et hold af layoutere, tegnere, interaktive designere og eksterne skribenter.

Vi tilbyder til gengæld et vidtforgrenet brand med et nyt digitalt univers i eksplosiv udvikling, printmagasin, bogudgivelse, events, rejser og meget andet. Redaktionen er derfor travl og kravene til den journalistiske kvalitet er høj, men stemningen er afslappet og uformel. Som en del af Bonnier Publications A/S har vi til huse på Østerbro i København, hvor alle medarbejdere bl.a. har adgang til motionsrum, kantine- og frugtordning og kunstklub.

Tjek vores hjemmeside, kig i magasinet og skriv i din ansøgning, hvilke emner inden for Illustreret Videnskabs stofområde, du er stærkest i, og hvad du ville gøre anderledes på brandet.

Tiltrædelse er snarest muligt. Arbejdstiden er 37,5 timer ugentligt inkl. frokost. Løn og pension efter overenskomst med Dansk Journalistforbund.

Send din ansøgning senest 15. november 2019 via linket. Samtaler vil finde sted i uge 47 og 48.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte redaktionel teamleder Karen Grubbe på 3917 2147 eller pr. mail på karen.grubbe@illvid.dk.

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13826
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT/ SCENEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om at optræde live

Læs mere
Henter jobs...