Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 24 februar 2019

Rektor

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Kulturministeriet søger Rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

 

Stillingen som rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er ledig til besættelse pr. 1. juni 2019.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er en højere videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Konservatoriet har til opgave på kunstnerisk grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende fagområder ind til det højeste niveau. Konservatoriet skal gennem kunstnerisk praksis og kunstnerisk/pædagogisk udviklingsvirksomhed på højeste niveau medvirke til udviklingen af musikkulturen og styrke dens centrale placering i samfundet.

Det er konservatoriets vision at repræsentere det højeste internationale niveau og samarbejde med en række af de bedste konservatorier i verden. Konservatoriet bidrager afgørende til formidling, aktualisering og løbende fornyelse af den klassiske musik i Danmark.

Konservatoriet uddanner musikere, sangere, musikpædagoger, kirkemusikere, komponister og tonemestre inden for et bredt udvalg af fag og specialer. Det er konservatoriets mål at sikre den højeste kvalitet i de enkelte uddannelsesforløb. Gennem et udbygget samarbejde med aftagere og samarbejdspartnere såvel nationalt som internationalt vil konservatoriet løbende målrette uddannelserne, så de bedst muligt imødekommer musiklivets krav og forventninger. Der forestår en større opgave i forhold til den kommende institutionsakkreditering.

Konservatoriet har indgået en rammeaftale med Kulturministeriet for perioden 2019-2022, hvor konservatoriets økonomi, strategi og væsentligste indsatsområder er fastlagt for kontraktperioden. Rammeaftalen forventes offentliggjort på konservatoriets hjemmeside i løbet af februar.

Om stillingen
Rektor har det overordnede ansvar for konservatoriets virksomhed, herunder uddannelse og kunstnerisk udviklingsvirksomhed, og er ansvarlig for den daglige ledelse i et tæt samarbejde med prorektor, administrationschef og det øvrige ledelsesteam.

Rektor skal have gode lederegenskaber og samarbejdsevner samt ledelsesmæssig erfaring fra tidligere stillinger. Rektor skal være dynamisk og have en udadvendt personlighed med stor gennemslagskraft. Stillingen kræver forståelse for den politiske beslutningsproces, og rektor skal kunne udvikle netværk og partnerskaber både nationalt og internationalt.

Rektor skal have en musikfaglig baggrund og indgående viden om kunstneriske og pædagogiske musikuddannelser samt det danske og internationale musikliv. Der lægges særlig vægt på, at rektor er visionær og formår at inspirere og engagere, og at rektor har de menneskelige og faglige kompetencer, der skal til for at fastholde og fortsat udvikle konservatoriet som højere videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution og kulturinstitution under de givne økonomiske rammer.

Rektor skal desuden indgå i at understøtte samarbejdet med de andre uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen, der er klassificeret i lønramme 37, vil blive besat på overenskomstvilkår, medmindre den pågældende i forvejen er tjenestemand. Ansættelse vil ske på åremål for en periode på 5 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år. Det forventede lønniveau er ca. 800.000 kr. om året inkl. åremålstillæg, ekskl. pensionsbidrag.

Ansøgning
Ansøgning vedlagt relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse, sendes via Kulturministeriets elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job senest 24. februar 2019.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Steen Kyed, Kulturministeriets departement, på tlf. 24 69 64 25 eller kontorchef Karin Marcussen, Kulturministeriets departement, på tlf. 22 43 70 44.

Oplysninger om konservatoriet kan findes på www.dkdm.dk

Samtaler gennemføres af et ansættelsesudvalg i uge 10-12. Der kan blive tale om anvendelse af test i forbindelse med ansættelsen.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er Danmarks største og ældste uddannelsesinstitution for klassiske musikere og musikpædagoger omfattende bachelor- og kandidatuddannelser samt en overbygningsuddannelse i solistklassen. Konservatoriet har en stærk international profil og samarbejder med en række af de bedste konservatorier i verden. Konservatoriet har tilknyttet ca. 400 studerende, 50 fastansatte lærere, 30 teknisk-administrative medarbejdere og mere end 120 timelærere. Musikkonservatoriet har en bevilling på ca. 90 mio. kr.

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=119383&DepartmentId=6052&MediaId=5&SkipAdvertisement=False&fbclid=IwAR17-VV60oSASr_6kZtLqOK-YhrPSWCdN2e39E3uqlg5vzQg7KY_0yfR-yA
Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din karriere som musiker

Læs mere
Henter jobs...