Dedikeret rytmiklærer til Lyngby-Taarbæk Musikskole pr. 1. oktober
23 timer pr uge – med mulighed for udvidelse.
Så er det måske dig, vi står og mangler!
————————————————————————————————
Skolerne i Lyngby-Taarbæk vokser og vi ønsker at kunne byde endnu flere elever velkommen i vores attraktive musikskole. Derfor udvider vi rytmikområdet fra skoleåret 2019-2020.
Rytmik er de fleste børns første og meget vigtige møde med musikskolen, og derfor er hele rytmikområdet et meget væsentligt indsatsområde for os. Vi arrangerer årligt en række arrangementer og koncerter, hvor vores mange rytmikelever har en helt særlig plads. For eksempel vores årlige Rytmik-og Orkesterdag, hvor samtlige 1.klasses rytmikelever spiller med i vores eksisterende stryger-eller blæser-orkestre og efterfølgende tilbydes gratis prøvetimer. Vi lægger stor vægt på helheden i musikskolen og gør os umage for at tilbyde en naturlig og attraktiv vej gennem musikken for eleverne. Derfor har vi mange samarbejder i gang og engagerede lærerkræfter, der brænder for området.
I kommunens nye kulturstrategi er rytmikområdet også tænkt ind med undervisningsforløb i rytmik- og sprogindlæring. Vi har et godt samarbejde med kommunens skoler og allerede nu foregår en del af den faste rytmikundervisning i skoletiden.
Som vores nye rytmiklærer bliver du en del af en stor velfungerende musikskole med over 1600 musikelever og 35 lærere. Rytmikfaggruppen mødes jævnligt og sparrer med hinanden om faget og tilrettelægger de fælles projekter.
I udgangspunktet er den opslåede stilling en ren rytmikstilling, men har du kvalifikationer inden for andre fagområder (instrument), er vi positive overfor at kigge på, om der også kan blive timer inden for dette. Rytmikundervisningen er fordelt på alle hverdage.
Du kan læse mere på www.lt-musikskole.dk
Yderligere oplysninger kan fås hos souschef Astrid Breinholdt på Tlf.: 45 97 36 65 Mail: asbr@ltk.dk.
Ansættelsessamtale afholdes fredag d. 23. august i tidsrummet kl. 9 -14.
Du vil til samtalen blive bedt om at præsentere noget af det materiale du anvender i undervisningen, samt give et eksempel på hvordan du akkompagnerer i undervisningen.
Løn efter aftale i henhold til gældende overenskomst.
Lyngby-Taarbæk Kommune foretrækker at modtage ansøgninger elektronisk.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Søg stillingen” nedenfor. Vedhæft ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC.
Ansøgningsfrist: 19. august 2019 kl.: 12:00
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.