Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 maj 2019

Rytmik­underviser

Tidsbegrænset, deltid

Brøndby Musikskole

Rytmikunderviser til projektet Musikalsk Legestue som Brobygger

Rytmikpædagog, AM-pædagog eller musikterapeut søges til stillingen som rytmikunderviser i projektet Musikalsk Legestue som Brobygger (MLB). MLB er et lokalt musik- og rytmiktilbud til småbørn og deres forældre i Brøndby Strand, og er et samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan, Brøndby Musikskole og Kulturhuset Brønden.

  • Du skal være interesseret i at arbejde med udsatte børn og deres forældre, ligesom du må forvente at bruge tid på aktiviteter ud over den traditionelle forælder/barn rytmikundervisning.
  • Målgruppen er børn i alderen 6 mdr. til 5 år. De deltagende børn og forældre matcher beboersammensætningen i Brøndby Strand.
  • Du skal være tilstede mandag eller onsdag fra kl. 09.00-13.00, du skal undervise i ca. 40% af den tid, du er tilstede, resten af tiden bruges til at udbygge kontakten til dem, der kommer.
  • Du skal være i stand til at tilpasse din undervisning til de lokalemæssige forhold, der er på stedet – små lokaler, der også bruges til andre aktiviteter.
  • Du skal være med til at starte projektet op og til at anskaffe instrumenter mm.
  • Du skal indgå i et team med den boligsociale familievejleder, der er tilknyttet projektet og sammen med hende stå for den ugentlige undervisning.
  • Der er ikke tilmelding til projektet og de fremmødte registreres ikke som elever på musikskolen. Du må forvente en større aldersspredning en vanligt, ligeledes må du forvente, at der kan være lidt spredt fremmøde indtil forældre og børn er trygge ved det.
  • Ud over den ugentlige undervisning skal du være med til at planlægge 4-5 årlige events sammen med en medarbejder i Kulturhuset Brønden f.eks. børneteater. Disse events vil typisk ligge på andre ugedage end mandag. Ved selve arrangementet skal du være med til at sikre at børnegruppen med forældre deltager.
  • Du skal deltage i diverse møder mm. i tilknytning til projektet.
  • Du skal være med i styregruppen der er tilknyttet projektet.

Stillingen er tidsbegrænset til tre år med ca. 36 undervisningsuger pr. år.
Stillingen er en deltidsstilling på ca. 25%.
Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2019.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem FMM og KL.

Ansøgningsfrist onsdag den 15. maj.

Der gennemføres ansættelsessamtaler torsdag den 23. maj i tidsrummet kl. 9.00-14.00.
Yderligere information hos musikskoleleder Preben Renstrøm, tlf. 43282052.

Afdeling:
Brøndby Musikskole

Kontaktperson:
Preben Renstrøm

Telefon:
43282052

SØG STILLING

Kilde: Musikeren.dk
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...