Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 13 juni 2019

Rytmisk kirkemusiker og korleder

Kingos Kirke på Nørrebro

Rytmisk kirkemusiker og korleder til Kingos Kirke på Nørrebro

Kingo-Samuels Sogn menighedsråd søger en kirkemusiker og korleder til en nyoprettet midlertidig stilling for perioden 1. august 2019 til 31. december 2020, med eventuel mulighed for forlængelse.

Stillingen er på 18½ time pr. uge (50%).

Stillingens formål er:

  • at udvikle et miljø for – i bredeste forstand – rytmisk musik ved kirken
  • at opbygge et kormiljø ved kirken med inddragelse af frivillige

Arbejdsopgaverne tilrettelægges i et fleksibelt samarbejde med kirkens organister, præster og øvrige ansatte og omfatter:

  • den musikalske ledelse af ca. 10 alternative søndagsgudstjenester tillige med andre alternative hverdagsgudstjenester og aktiviteter med inddragelse af frivillige.
  • opbygning af et korarbejde ved kirken med frivillige korsangere. Der kan være tale om børne-, unge- eller voksenkor efter nærmere aftale.
  • varetagelse af den del af kirkemusikken, der rækker ud over den klassiske traditionelle form, herunder at indgå i det rytmiske musikudvalg, der arrangerer ca. 4 koncerter om året.

Vi ønsker, at du:

  • har en relevant rytmisk musikuddannelse på et eller flere instrumenter,
  • har en relevant uddannelse i korledelse og har erfaring som korleder,
  • deler Kingos Kirkes vision, har kendskab til folkekirkens gudstjenester og ser musikkens rolle som understøttende for kirkens forkyndelse

Vi tilbyder:

  • en aktiv og levende menighed med god kirkegang og stort engagement
  • et spændende musikalsk miljø, der spænder fra oldkirkelig liturgi til rytmisk musik
  • et godt arbejdsmiljø med engagerede, samarbejdsvillige kolleger, herunder en organist i en 100% stilling samt en andenorganist i en 25% stilling der varetager de musikalske opgaver i forbindelse med højmessen.

Løn: Efter gældende overenskomst.

Ansættelsen sker i Kingo-Samuel Sogn med reference til administrationschefen.

Kingos Kirkes vision er at være et fællesskab på Nørrebro, der i ord og handling peger hen på Jesus Kristus. Kingos Kirke er en kirke på Nørrebro med et rigt menighedsliv og mange forskellige slags gudstjenester.

Kirken ligger i et kulturelt og religiøst blandet byområde.

Ansøgningsfrist: torsdag 13. juni 2019.

Spørgsmål rettes til: Administrationschef John Sværke på telefon 51 72 76 97 eller mail: jos@km.dk

Asøgning sendes til: 7053fortrolig@sogn.dk – og stiles til menighedsrådet.

Samtaler forventes afholdt 19. og 20. juni om aftenen.

 

 

Annonce
Annonce

DMF SUPPORT / BUTIKKEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om forretning og din musik

Læs mere
Henter jobs...