Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 februar 2020

Sagkyndig til området for fotografering

Forbrugerklagenævnet, Viborg

Forbrugerklagenævnet søger sagkyndig til området for fotografering

Forbrugerklagenævnet er et uvildigt klagenævn, som behandler klager fra forbrugere vedrørende varer eller arbejds- og tjenesteydelser købt hos en erhvervsdrivende. Nævnenes Hus sekretariatsbetjener Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklagenævnet benytter udtalelser fra personer med teknisk ekspertise og stor faglig viden (også kaldet sagkyndige) inden for det område, som sagen vedrører. Den sagkyndige skal ved undersøgelse af varen vurdere, om varen har den fejl, som forbrugeren klager over, og hvad årsagen til fejlen er eller kan være.

Nævnenes Hus ønsker at modtage ansøgninger fra sagkyndige med teknisk viden og stor praktisk erfaring på området for fotografering.

Nævnenes Hus har adresse i Viborg i Midtjylland. Da arbejdet som sagkyndig som udgangspunkt udføres hos den sagkyndige eller hos en af parterne, ønsker vi at modtage ansøgninger fra ansøgere fra hele landet. Der vil i enkelte sager kunne påregnes kørselsaktivitet.

Dine opgaver

Du skal bistå sekretariatet i konkrete klagesager. Opgaverne består som udgangspunkt i at;

  • gennemlæse sagens dokumenter.
  • vurdering af om fotografier lever op til de fagmæssige standarder, der kan forventes af en professionel fotograf, herunder opsætning, lys, vinkler og pixeltæthed, billedbehandling mv.
  • formidle undersøgelsernes resultat i en skriftlig udtalelse, som skal være skrevet i et klart og letforståeligt sprog.

Det betyder konkret, at du fx skal kunne vurdere, hvad fejlen på det pågældende produkt skyldes, herunder om det kan være en materiale- eller konstruktionsfejl, almindeligt brug eller forbrugerens uhensigtsmæssige brug mv. Du skal kunne vurdere om ydelsen er foretaget fagmæssigt korrekt, og om prisen har været sædvanlig.

Du skal kunne levere resultatet af undersøgelsen inden for de frister, der er aftalt med Nævnenes Hus.

Nævnenes Hus stiller ikke lokaler eller værktøj mv. til rådighed for undersøgelsen.

Opgaven som sagkyndig er begrænset i omfang, og du vil med fordel kunne varetage opgaven ved siden af et andet arbejde.

Om dig

Vi forventer, at du har;

  • en relevant uddannelse og/eller faglig erfaring inden for området. Du er uddannet fotograf, eller har tilsvarende kompetencer
  • et indgående kendskab til fotografering
  • gode skriftlige formuleringsevner

Samtalen

Inden en eventuel samtale fremsender vi en opgave, som vi beder dig om at løse og medbringe til samtalen.

Honorering

Honorering sker på baggrund af en kontrakt mellem den sagkyndige og Nævnenes Hus. Vi aflønner som udgangspunkt efter en fast takst pr. opgave. Derudover dækker Nævnenes Hus omkostninger til kørsel og yderligere udgifter efter konkret aftale og ud fra fastlagte tariffer, som fremgår af kontrakten.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sagkyndigansvarlig Mette Kristensen på tlf.: 72 40 58 04 eller e-mail mnk@naevneneshus.dk.

Ansøgning

Ansøgning inkl. CV fremsendes til Nævnenes Hus via styrelsens elektroniske rekrutteringssystem. Ansøgningen og CV’et skal omfatte oplysninger om både nuværende og tidligere ansættelser, samt en beskrivelse af såvel teoretisk som praktisk erfaring med området.

Ansøgningsfristen er 15. februar 2020.

Nævnenes Hus – Lige ret for alle

Nævnenes Hus er en styrelse placeret centralt i Viborg. I Nævnenes Hus samarbejder jurister, teknikere og sekretærer om at understøtte én af de bærende søjler i vort samfund: Retfærdighed. Vi arbejder for de grundlæggende principper om, at alle er lige for loven, og alle har lige adgang til loven. Det gør vi ved at betjene og understøtte uafhængige klagenævn med et grundigt og kompetent teknisk og juridisk forarbejde, så nævnene kan træffe korrekte afgørelser til tiden. Dette kræver en høj faglighed og en effektiv digitaliseret forvaltning, der er båret af synergi gennem samarbejde i en løbende dialog med vores omverden.

Du kan læse mere om Nævnenes Hus på www.naevneneshus.dk.

Søg stilling

 

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede ansøgere, uanset personliig baggrund, til at søge.

Kilde: Jobnet.dk
Annonce
Henter jobs...