Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 25 marts 2020

sanger

Sct. Mortens Kantori, Randers

Bliv sanger i Sct. Mortens Kantori, Randers

Vi søger nye sangere på alle stemmer. Sct. Mortens Kantori er gudstjenestekoret i Sct. Mortens Kirke. Det er et meget velsyngende klassisk kor af sangere i alderen 16-30 år. Koret har et højt ambitionsniveau, og lærer mange nye korsatser i løbet af en sæson. Komponisten Christian Præstholm er meddirigent i koret, og en del af den musik, vi synger, er skrevet til koret af Præstholm. Sangerne i koret har et rigtig godt fællesskab, og der er en god stemning ved korprøverne. Vi har en årlig hyttetur, og planlægger en mindre rejse i 2020. Som sanger får du en fast månedsløn på ca. 1.475 kr.

Koret har korprøve hver torsdag 17.30 til 19.30, hvor der er mødepligt. Derudover medvirker man som sanger ved gudstjenesterne søndag formiddag i Sct. Mortens Kirke, hvor man har ca. 1 frisøndag om måneden, og ca. 15 gange årligt er man med ved gudstjenesten søndag eftermiddag i Randers Klosterkirke. Som sanger skal man også indimellem medvirke ved bryllupper, konfirmationer og enkelte andre tjenester i kirken. Koret laver koncerter 5-8 gange årligt.

Vores forventninger til dig er at du:

  • Har en god stemme
  • Er mødestabil
  • Kan tage mod konstruktiv kritik
  • Er interesseret i at udvikle dig som sanger

I starten må du også forvente at skulle gøre en særlig indsats for at lære korets repertoire, evt. med hjælp fra øvefiler, der er tilgængelige online. Hvis du læser noder er det en fordel.

Hvis du vil søge en af pladserne i kantoriet, så send mail med info om din hidtidige sang-erfaring til korleder Kristian Melchior Echwald på sctmortenskor@gmail.com, så vil du blive indkaldt til foresyngning (audition).

For yderligere oplysninger, kontakt Kristian Melchior Echwald på tlf. 20 78 90 53

Vigtige datoer

  • Oprettet: 29. januar 2020
  • Ansøgningsfrist: 25. marts 2020
  • Ansættelsesdato: Hurtigst muligt

Virksomheden tilbyder

  • Fastansættelse
  • Deltid (2 – 6 timer ugentligt)
  • Arbejdstider: Aften, weekend
  • Almindelige vilkår

Kontaktperson

Arbejdsgiver

  • SCT MORTENS SOGNS MENIGHEDSRAAD
  • Søren Møllers Gade 1
  • 8900 Randers C
  • Danmark

Ansøgning

Kilde: Jobnet.dk
Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Support inden for Mental Træning, Fundraising, Iværksætteri, Ansøgning/cv, Karriere.

Læs mere
Henter jobs...