Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 oktober 2019

SEKRETÆR

Kulturministeriet, Kbh.

KULTURMINISTERIET SØGER
KOMPETENT OG DYNAMISK SEKRETÆR FOR KULTURMINISTEREN

Som sekretær for kulturministeren kan vi tilbyde en stilling med stort ansvar, hvor du vil opleve at være tæt på den politiske dagsorden på kulturområdet og være del af et team, der yder service af høj kvalitet til ministeren og departementet.

Om stillingen

Du bliver en del af minister- og direktionsteamet på otte engagerede og dygtige medarbejdere, som betjener kulturministeren og direktionen. Teamet fungerer som bindeled mellem den øverste ledelse og resten af departementet og arbejder tæt sammen med henblik på at sikre de bedst mulige vilkår for, at ministeren og direktionen kan få en ofte travl hverdag til at fungere.

Minister- og direktionsteamet er en del af enheden Ledelsessekretariat og Kommunikation (LKS), der ud over minister- og direktionsbetjeningen også varetager koncernens presse- og kommunikationsarbejde samt har ansvar for web og sociale medier.

Opgaverne omfatter bl.a. koordinering og styring af kalender og frister i forhold til bl.a. Folketinget, mødekoordinering, håndtering af mødemateriale, bistand til sagsgange til/fra ministeren, planlægning af rejser og dokumenthåndtering.

Du vil komme til at arbejde i et til tider travlt, men også spændende miljø, hvor omgangstonen er uformel.

Om dig

Vi forventer, at du er kontoruddannet og har solid og relevant erfaring som direktions- eller ministersekretær, gerne fra centraladministrationen.

Vi forventer endvidere, at du:

  • Er serviceminded og proaktiv og kan identificere andres behov – måske endda før de selv kan?
  • Har gennemslagkraft og ikke lader dig slå ud af forhindringer.
  • Er detaljeorienteret og omhyggelig i opgaveløsningen.
  • Kan bevare overblikket og det gode humør i et til tider hektisk miljø.
  • Har stærke It-kompetencer og erfaring med digital sags- og dokumenthåndtering
  • Er fleksibel og kan holde mange bolde i luften.
  • Er en stærk holdspiller og parat til at indgå aktivt i alle dele af teamet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en stilling på fuld tid med tiltrædelse 1. december 2019.

Løn og ansættelse sker efter gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK) samt OAO-S-fællesoverenskomsten. Der er til stillingen tillige knyttet et funktionsbestemt tillæg. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Information og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for Ledelsessekretariatet Helene Nordborg Kiær på hnk@kum.dk, tlf. 71776881. Læs mere om Kulturministeriet på www.kum.dk.

Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job senest den 18. oktober 2019.  Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 23. og 24. oktober 2019.

Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte CV, uddannelsesbeviser og andre relevante bilag.

Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Kilde: kum.dk
Annonce
Annonce

DMF SUPPORT/ SCENEN

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om at optræde live

Læs mere
Henter jobs...