Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 11 november 2019

Senior kommunikations- og presserådgiver

Patent- og Varemærkestyrelsen, KBH

Senior kommunikations- og presserådgiver

Vil du være med til at kæmpe for det innovative Danmark?
Har du lyst til at blive del af en koncern, der udfordrer dit talent og giver gode karrieremuligheder? Er du sulten efter at sætte en dagsorden, og vil du bidrage til virksomheders innovation og vækst ved at synliggøre værdien af patenter, varemærke- og designrettigheder? Så er det dig, vi mangler på holdet.

Patent- og Varemærkestyrelsen arbejder for at sikre, at Danmarks innovative hjerner har rettighederne til deres egne idéer. Vi søger en kommunikatør med pionerånd, der mest af alt skal bidrage til at styrke vores indsats overfor iværksættere og små virksomheder.

Et alsidigt og udadvendt job
Du bliver del af en travl og dedikeret enhed på 14 medarbejdere med høj faglighed og stærke ambitioner. Vi har en stor berøringsflade med resten af styrelsen, departementet og mange eksterne samarbejdspartnere. Du vil blive en nøgleperson i den fælles indsats med at producere fængende indhold til vores nuværende og kommende kommunikationskanaler.

Konkret bliver dine opgaver at:

  • Rådgive ledelsen og organisationen gennem strategisk og politisk overblik og et stærkt kommunikativt ståsted.
  • Bidrage til styrelsens pressehåndtering og generelle kendskabsopbyggende aktiviteter.
  • Styrke styrelsens medierelationer gerne via dit journalistiske netværk.
  • Aktivere indhold og budskaber på alle kanaler – både internt og eksternt – i flere formater.
  • Identificere og producere indhold, der taler til forskellige målgrupper – lige fra unge iværksættere til beslutningstagerne hos de store, toneangivende virksomheder i Danmark.
  • Lede projekter med eksterne partnere og bureauer.
  • Bidrage til at eksekvere vores partnerskabsstrategi.

Hvad forventer vi af dig?
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.com., cand.mag. eller lignende og har minimum 3-5 års erfaring – gerne fra en politisk styret organisation, f.eks. styrelse eller en interesseorganisation. Du befinder dig godt i krydsfeltet mellem erhvervsliv, politik og samfund. Det er helt centralt, at du trives i en enhed, hvor ikke alle rammer er definerede, og hvor du i høj grad er med til at sætte dagsordenen og skabe udvikling.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har et stort drive, er vedholdende og idérig
  • Arbejder strategisk, målrettet og er skarp i din interessenthåndtering.
  • Besidder et højt fagligt niveau og lægger stor vægt på at aflevere opgaver af høj kvalitet.
  • Finder det naturligt at tage initiativ, selv opsøger historierne og ved, at timing er altafgørende.
  • Trives i et dynamisk og samarbejdende miljø, hvor tingene til tider går stærkt.
  • Besidder en naturlig nysgerrighed og kan omsætte fagligt kompleks viden til klar tale.
  • Er udadvendt og befinder dig godt i en relationsopbyggende rolle.

Om os
Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og vi bidrager til regeringens erhvervs- og vækstpolitik ved at hjælpe virksomheder med at gøre ideer til gunstig forretning. Vi er en organisation, hvor kommunikation er højt prioriteret, og hvor kommunikations- og marketingenheden er centralt placeret med et tæt samarbejde med direktionen.

Vi har en uformel omgangstone, flekstid, god kantineordning med mulighed for at købe mad med hjem, motionsrum og en velfungerende personaleforening, hvor det er muligt at møde kolleger på kryds og tværs.

Information
Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt. Du ansættes efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikationschef Tine Heide på telefon 20 76 92 08. Oplysninger om løn og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Zenia Lotus Hansen på telefon 91 33 70 61.

Sådan ansøger du
Søg stillingen via ”Søg stillingen”-knappen nederst i annoncen eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest mandag den 11. november 2019 kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 46 og 47, og der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13879
Annonce
Annonce

WordPress crashcourse

kursus
13 novKøbenhavn

Lav din egen hjemmeside

Læs mere
Henter jobs...