Senior Presserådgiver til KMD
Har du lyst til at være en bærende kraft i pressearbejdet hos landets største it-virksomhed? På presseområdet råder vi som regel vores talspersoner til, at man skal være varsom med at udstikke garantier – men her vil vi gerne deklarere, at det bliver både fagligt udfordrende og sjovt at være en del af KMD’s kommunikationsafdeling. Vi er en virksomhed under betydelig forandring, og du vil komme i berøring med mange forskellige mennesker, forretningsområder og medier.
Det indebærer jobbet
KMD’s kommunikationsafdeling har ansvaret for en bred vifte af opgaver inden for Corporate Relations, og varetagelse af pressearbejdet er en af afdelingens kerneopgaver. Vi har gennem mange år sat en ære i at arbejde med presse så professionelt som muligt og med høj kvalitet og integritet. Vi vil gerne have din hjælp til at fortsætte den linje.
En erfaren rådgiver
Vi søger en presserådgiver, der kender sit fagområde til fingerspidserne og samtidig har lyst til at blive en del af en stor virksomhed under betydelig forandring. Vi forventer, at:
Kommunikationsafdelingen
Kommunikationsafdelingen er en del af stabsenheden Strategy, Technology & Communications. Vi er i alt 35 ansatte, inklusive studentermedhjælpere. Enheden er centralt placeret i forhold til den transformation, som KMD er igennem i disse år, senest i forbindelse med ejerskiftet, hvor KMD er blevet et datterselskab i den verdensomspændende japanske teknologikoncern NEC Corporation.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller KMD, er du velkommen til at kontakte Vice President og chef for kommunikationsafdelingen Christoffer Hellmann enten på mobil 25 29 17 84 eller e-mail che@kmd.dk.
Ansøgning
Vi skal have din ansøgning senest den 15. april. Vi forventer at afholde interviews løbende.
Ansøgningen skal sendes til os via vores rekrutteringssystem, som du finder på vores hjemmeside, www.kmd.dk/.
Om KMD
KMD er den største danske it-virksomhed og udvikler og leverer software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark samt udvalgte segmenter i Skandinavien. KMD har over 1.500 danske og internationale kunder, herunder over 800 danske og udenlandske virksomheder. KMD-koncernen har en årlig omsætning på godt 5,6 mia. kr. og har cirka 3.200 ansatte. KMD er et datterselskab i den globale teknologikoncern NEC Corporation.