Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 14 juli 2019

Servicetekniker

PlayOut, DR Udsendelse

DR servicetekniker til Indsatsteam

DR Udsendelse har et serviceteam kaldet ’Indsatsteamet’, som er specialiseret
i PlayOut-centres tekniske platform, samt teknik der understøtter servicefunktioner i DR Udsendelse.  Indsatsteamet har som hovedopgave at sikre en stabil drift i afvikling af TV og Radio i PlayOut centret.
PlayOut-centeret indeholder følgende funktioner; TV Continuity, Radio Continuity, MCR, samt PlayOut-support som håndterer Quality control og OD håndtering af video og audio. DR Udsendelse indbefatter derudover funktionerne; Tekstning, Programmodtagelse, Mastering, Datamanagement samt Research og Arkiv.

Teknisk platform
De tekniske platforme i PlayOut håndterer afvikling af radio, tv, live streaming og net distribution samt overvågning af linjer og sendenet De tekniske systemer indbefatter blandt andet; Video/ audio routere; Intercom-VCom kommandosystemer; Satellit up-downlink; Radio/TV fordeling; radioafvikling ved Dalet, videoafvikling ved Pixel Power; IP-infrastruktur samt andre it-systemer relateret til radio og tv-kontribution og distribution.

Arbejdsområde
Indsatsteamet har til opgave at servicere og støtte op omkring den daglige drift i DR Udsendelser. I Indsatsteamet kan du opleve det udfordrende i, at der pludseligt er meget travlt og at tingene går rigtig stærkt. Det indebærer at du er god til at have mange bolde i luften, og kan prioritere lynhurtigt i forhold til pludseligt opståede situationer og samtidig evner at kommunikere beslutninger rettidigt, klart og kort. Dette kræver at du både kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du forstår fordelen ved at indgå i et team. Indsatsteamet består af 5 medarbejdere som går i to vagtskifte der dækker fra kl. 06.00 til 23.00,  7 dage om ugen hele året. Du vil derfor få både dag- aften og weekendvagter.

Arbejdsopgaver
Indsatsteamet skal i samarbejde med andre tekniske afdelinger i DR, sikre en stabil drift med særligt fokus på følgende forhold:

  • Understøtter den daglige drift af Udsendelsesområdet og varetage vagttelefonen
  • Undgå og reducere ’sort skærm/hul i æteren’
  • Arbejde med en struktureret tilgang til fejlfinding og identifikation af mulig fejlårsag
  • Være i stand til at etablere nødvendige ’workarounds’ for at opretholde en stabil drifts-situation
  • Bidrager til interne/eksterne driftsaftaler og korrespondance om den daglige drift, fejludbedring, driftsoptimering etc.
  • Deltager i nødvendigt omfang i møder omkring nye tiltag, driftsforstyrrelser, projektarbejde etc.
  • Kan medvirke som projektdeltager og fungere som ’projektleder’ for mindre ad hoc projekter.

Vi forventer af dig at du:

  • Kender til tv og radio kontribution/distribution
  • Forstår komplekse IT-systemer og ejer evnen til at se systemsammenhænge
  • Kender til IP infrastruktur
  • Kan arbejde selvstændigt og samarbejde i team
  • Har overblik og kan holde hovedet koldt når der er mange bolde i luften
  • Er god til at kommunikere
  • Er serviceminded og har godt humør
  • Det er en fordel med kendskab til DR’s infrastruktur

Du kan forvente:

  • Et specialiseret område med høj faglighed
  • Et spændende og udfordrende job – til tider med meget fart på
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Gode kollegaer

Vi tilbyder:

  • En uhøjtidelig, kreativ og dynamisk organisation
  • En personalepolitik med fokus på kompetenceudvikling, mobilitet og trivsel

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte områdeleder Steen Olsen, via telefon 21692010
eller på sto@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer.
Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.
Ansøgningsfristen er den [14. juli 2019 kl. 23.59].

Søg stillingen

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=146259&MediaId=5
Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din karriere som musiker

Læs mere
Henter jobs...