Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 21 august 2019

SoMe- og kommunikations­medarbejder

HK HANDEL, København

SoMe- og kommunikationsmedarbejder til HK HANDEL

HK HANDEL søger en iderig SoMe- og kommunikationsmedarbejder, der kan arbejde selvstændigt og producere indhold, der engagerer og involverer medlemmer og potentielle medlemmer på sociale medier.

Som SoMe- og kommunikationsmedarbejder skal du:

  • Producere indhold til HK HANDELs Facebook-side og på sigt også HK HANDELs Instagram
  • Være i dialog med HK HANDELs medlemmer og potentielle medlemmer på Facebook og Instagram
  • Samarbejde med faglige medarbejdere om at udvikle og producere trykt kommunikationsmateriale som fx foldere og plakater
  • Samarbejde med det øvrige kommunikationsteam om diverse kommunikationsopgaver – blandt andet presseopgaver og opdatering af hk.dk

Vi er et kommunikationsteam på tre, som har ansvaret for nyhedsbreve, HK HANDELs sider på hk.dk, sociale medier, foldere, kampagne-, undervisnings- og informationsmaterialer med mere.

Vi søger en kollega, der:

  • Har erfaring med at arbejde professionelt med sociale medier, især Facebook
  • Har erfaring med Facebook Business Manager
  • Har erfaring med CMS-systemer (vi arbejder i SiteCore)
  • Kan arbejde selvstændigt og tænke kreativt
  • Har politisk viden og interesse for organisationsverdenen og fagbevægelsen
  • Kan samarbejde på tværs af forskellige fagligheder i organisationen

Løn- og ansættelsesforhold
Du kommer til at arbejde i HK HANDEL sammen med i alt ca. 25 kolleger med høj professionalisme og godt socialt samvær. Vi griner sammen, har tårnhøje ambitioner, stor faglig respekt for hinanden og er klare på vores fælles mål.

Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår med en attraktiv løn, betalt frokost, gode pensionsforhold, fleksible arbejdstider og 37-timers arbejdsuge, kantineordning, massage- og motionsordning og meget mere. Du vil blive ansat under overenskomsten mellem HK Danmark og Dansk Journalistforbund.

Ansættelsessted
Fysisk kommer du til at sidde i HK-Huset, Weidekampsgade 8, 2300 København S.

Tiltrædelse
1. oktober 2019

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kommunikationsmedarbejder Mille Dreyer-Kramshøj på tlf. 3330 4831 eller kommunikationsmedarbejder Jette Sandbæk på tlf. 3330 4823.

Ansøgning
Send din motiverede ansøgning og cv via HK’s hjemmeside: http://www.hk.dk/jobs.

Ansøgningsfristen er den 21. august kl. 9.00. Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart herefter.

Alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

HK HANDEL er en selvstændig faglig sektor i HK Danmark med godt 65.000 medlemmer ansat inden for handelsområdet i både butik, på kontor og lager.

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13646
Annonce
Annonce

DMF Support / kontoret

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din karriere som musiker

Læs mere
Henter jobs...