Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 16 september 2019

Souschef og daglig leder

Musikskolen i Thy

Souschef og daglig leder af Musikskolen i Thy
Sidste svarfrist: 16.09.2019
KulturRummet er Thisted Kommunes ambitiøse og innovative satsning på kulturområdet – et grønt og åbent kulturhus i Thy, hvor kulturaktiviteter har vide rammer og frit spil. KulturRummet består af fem miljøer: Bibliotek og Musikskole samt Christiansgave (bypark), Plantagehuset (medborgerhus) og URT (Ungdomsrådets hus). Vi har fokus på at øge vores bidrag til kulturlivet i området og lægger vægt på, at Musikskolen bliver bragt i spil på kryds og tværs – både internt og eksternt.

I KulturRummet har vi mange forskellige faglige baggrunde; musiklærer, bibliotekar, billedkunstner, forfatter og mange flere, og det forventes at du kan se potentialet og de mange muligheder i en organisation med en bred kompetencevifte.

Udover vores nye musikskole i Thisted, der fysisk er bygget sammen med Biblioteket og smelter sammen med både bypark og Plantgehuset, så har vi også filialer i både Hurup og Hanstholm, og det er vigtigt for os, at KulturRummet og Musikskolen er synlig i hele Thy.

Vi søger en souschef, der bliver en vigtig brik i ledelsesstrukturen i KulturRummet. I ledelsesteamet sidder lederen KulturRummet, souschefen for Biblioteket samt den ansvarshavende for Plantagehuset – og vores kommende souschef for Musikskolen.
Som souschef bliver du derfor en del af både en musikskole i rivende udvikling og et KulturRum, der summer af kreativitet.
Måske er det dig vi søger?

  • Du har en uddannelse indenfor musikkens verden, gerne en videregående musikuddannelse fra eksempelvis konservatoriet eller universitetet. Som souschef skal du nemlig selv undervise, så du har fingrene i den praksis, du skal være med til at lede.
  • Du er en ambassadør for Musikskolen og brænder for at få endnu flere elever til at gå på Musikskolen. Kommunikationen til forældre og elever er derfor en vigtig opgave for dig, og du er både lydhør og relationsskabende.
  • Du er struktureret og har flair for at koordinere og mestrer den administrative del af ledelse. En del af dine opgaver bliver nemlig at lægge skemaer, planlægge og koordinere koncerter og arrangementer, holde styr på elevtilmeldinger og -betalinger.
  • Du har forståelse for balancen mellem drift og udvikling, mellem ressourcer og kvalitet, mellem ideer og implementering.
  • Du trives i et kreativt miljø, kan samarbejde og skabe relationer, og kan både selv gå forrest og give andre plads til at udfolde sig

Og så har du lyst til og mod på ledelse
Souschefen for Musikskolen i Thy er den daglige leder af Musikskolen og har bl.a. følgende ansvar og opgaver:

  • Daglig og nærmeste personaleleder for Musikskolens personale.
  • Drift og udvikling af Musiksolen i Thy og samarbejde med andre musikmiljøer i Thisted Kommune.
  • Deltage i og være med til at udvikle pædagosiske og faglige tiltag i Musikskolen.
  • Souschefen deltager i lederteam med souschefen for Biblioteket og lederen af KulturRummet.
  • At kompetenceudvikle, fastholde og ansætte personale i samarbejde med lederen af KulturRummet.
  • At sikre optimal brug af personaleressourcer og et godt arbejdsmiljø.
  • Souschefen er medlem af Musikskolens MED-udvalg.
  • Deltage i møder vedr. økonomi og budgetopfølgning med leder af KulturRummet.
  • Sammen med lederen af KulturRummet at sikre, at Musikskolen bidrager til den strategiske udvikling af kultur- og fritidsområdet i Thisted Kommune.

Vi stiller ikke krav om en lederuddannelse, men lederevnerne skal gerne være bevist gennem en stilling på fx teamkoordinator-, projektleder eller teamlederniveau.

Vigtigst af alt for os er det, at du har lyst til at være en god leder. At du tør tage beslutninger og interesserer dig for de mennesker, du skal være leder for. Du bliver nemlig den daglige og nærmeste personaleleder for vores mange dygtige musiklærere og det er derfor vigtigt, at du er synlig og tilstede, når de er på arbejde.

Det er ligeledes vigtigt for os, at vi får en souschef, der er en teamplayer. Du står nemlig ikke alene med ledelsen, men bliver en del af et velfungerende og tæt samarbejde med souschefen af Biblioteket og lederen af KulturRummet. Udvikling, idéer og større beslutninger er vi sammen om i ledelsen i KulturRummet. Du har både forståelse for, at Musikskolen er en del af en større sammenhængende helhed i KulturRummet og forståelse for, at du som fagligt fyrtårn er en vigtig brik i Musikskolens udvikling og drift.

Vi forventer at du har kørekort og bil til rådighed, da en del af stillingen også er at være synlig og tilstede på vores filialer og andre steder i Thy, hvor Musikskolen blomstrer op.
Du brænder derfor for Thy og det er klart en fordel, hvis du bor her eller meget tæt på Thy, da dine arbejdstider både kan være dag og aften.

Stillingen er på 37 timer i ugen

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Proces

  • Ansøgningsfrist: 16. september 2019 kl. 12.00
  • Samtaler: Uge 39
  • Ansættelse: 1. november 2019 eller hurtigst muligt.

Ansættelsesudvalget består af

  • Eva Sjælland, leder af KulturRummet
  • Marie Louise Honoré Aamann, souschef for Biblioteket i Thy
  • Tommy Blaabjerg Lange, musiklærer og TR
  • Vibeke Oxlund, afdelingsansvarlig
  • Mads Adrian Eliasen, musiklærer
  • Irene Christensen, musiklærer

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Eva Sjælland leder af KulturRummet; mobil: 22 97 15 95.

Yderligere info om KulturRummet på hjemmesiden.

Ansøgningsfrist: 16. september 2019

Søg stillingen

Kilde: https://www.thisted.dk/OmKommunen/Job/Jobliste/Job.aspx?feedId=kultur+og+fritid&feedItemId=36978&fbclid=IwAR0TjDo16TlzhqafOJ8fHksn6yisw0qOt8aWR3uBHTym1btPxvOypIEyKfQ
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Når du har et akut behov, der handler om din musik

Læs mere
Henter jobs...