Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 maj 2019

Strategisk webjournalist

Illustreret Videnskab

Illustreret Videnskab søger strategisk webjournalist

Kunne du tænke dig et publikum på en million nysgerrige, videbegærlige skandinaver? Så er du måske Illustreret Videnskabs nye webjournalist.

Illustreret Videnskab skal bruge en sprogligt sprudlende og strategisk tænkende webjournalist. Sprogligt sprudlende, fordi du skal indgå i den daglige produktion. Strategisk tænkende, fordi du skal planlægge udsendelsen i vores “push-univers”– dvs. nyhedsbreve, browser-notifikationer, app-meddelelser etc.

På det helt nye illvid.dk kan læserne nu scrolle sig igennem gallerier med menneskets forfædre og tage med på livsfarlige rumvandringer 400 kilometer fra Jordens overflade. De kan fordybe sig i en faktafyldt fortælling om, hvorfor vi sover eller få svar på spørgsmål som: Hvorfor græder vi?

Men hvordan sikrer vi os, at modtagere af nyhedsbreve, app-brugere, web-subscribere og følgere på sociale medier ser vores bedste indhold? Hvornår skal vi levere en artikel om tre lovende grønne teknologier? På hvilken platform skal vi forkæle dem med en dybdegående artikel om sorte huller? Det skal du hjælpe os med at finde ud af.

Du skal derudover bidrage med idéer, skrive artikler, forfatte kampagnemails og indgå i Illustreret Videnskabs webredaktion.

Vi forventer, at du:

  • Kan lægge en push-strategi for vores indhold, der tager højde for, at vi både servicerer betalende abonnenter og ikke-abonnenter. Du skal kunne lægge en velovervejet plan for, hvornår og hvilke af vores artikler, vi skal sende ud via browser-meddelelser, med app-notifikationer, i nyhedsbreve og på sociale medier.
  • Har erfaring med produktion og udsendelse af nyhedsbreve
  • Kan holde hovedet koldt og jonglere en travl produktion, hvor alle artikler udkommer på flere platforme på fem forskellige sprog.
  • Kan skrive skarpe og vinklede webartikler
  • Har en interesse for naturvidenskab
  • Kan tænke kommercielt.

Vi kan tilbyde:

  • En dynamisk og travl redaktion, hvor vi interesserer os for hinanden. Vi går op i, at vores indhold er af god kvalitet og giver gerne hinanden feedback. Stemningen er afslappet og uformel.
  • Et brand, der konstant er under udbygning. Illustreret Videnskab udkommer i 13 lande og er i dag et vidtforgrenet brand med bl.a. printmagasin, online-udgave, betalingssite, app, bogudgivelser og flere andre forretningsområder.

Du kan søge stillingen via linket nederst. Vedhæft din ansøgning og dit CV. Stillingen er på 37,5 timer ugentligt inkl. frokost. med tiltrædelse snarest muligt. Vi forventer at holde samtaler i uge 21.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til digital teamleder Rikke Jeppesen på 21 74 64 08.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningerne vurderes på løbende basis

SØG STILLINGEN

 

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13427
Annonce
Annonce

5-dages sangkursus i ESTILL modellen

kursus
1 julKøbenhavn

Kom på sommerkursus med DMF tilskud

Læs mere
Henter jobs...