Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 juni 2019

studenter­medhjælper

ca. 15 t./pr.uge

COBE, Kbh.

COBE søger studentermedhjælper til vores Business Development and Communications team med fokus på kommunikation, PR og SoMe.

Om stillingen

Er du superbruger i Instagram, Facebook og LinkedIn? Går du op i at poste relevant og lækkert indhold? Har du en stærk æstetisk sans; og kan du skrive korrekt på dansk og engelsk? Så er du måske vores nye studentermedhjælper, der får ansvaret for at producere content til vores 145.000 followers på sociale medier.

COBE er en arkitektvirksomhed i København med ca. 140 medarbejdere. Vi søger en studentermedhjælper til vores Business Development and Communications team med særligt fokus på SoMe, men også generel kommunikation og PR. Du kommer til at løse en lang række opgaver:

• Udarbejde klart, kreativt og iøjnefaldende indhold i tråd med Cobes visuelle brand til vores sociale medie-kanaler: Instagram, Facebook og LinkedIn

• Løbende monitorering af Cobes omtale og reaktion på content på SoMe

• Assistere ved udarbejdelse og udsendelse af pressemeddelelser og -materiale

• Udarbejde nyheder til vores hjemmeside

• Assistere ved presse-events og interne events

• Assistere ved udarbejdelse af ansøgninger til arkitekturpriser

• Korrekturlæse og oversætte dansk/engelsk

• Assistere ved koordinering ifm. forelæsninger

• Løbende opdatere og vedligeholde vores database af pressemateriale

Organisatorisk bliver du en del af COBEs administration og vil arbejde tæt sammen med COBEs kommunikationsteam og COBEs Head of PR and Stakeholder Relations, som du også vil referere til.

Kvalifikationer og kompetencer

Vi leder efter en studerende med fremragende kommunikative evner, som brænder for at kommunikere Cobes brand, særligt på sociale medier. Du er studerende på en videregående uddannelse, gerne inden for kommunikation, journalistik eller arkitektur.

Derudover forventer vi, at du:

• Har erfaring med sociale medier

• Har grafisk flair og kendskab til Adobe Creative Suite og Microsoft Office er en fordel

• Har en skarp pen og formår at ramme Cobes tone-of-voice

• Har en god og imødekommende attitude over for både journalister og followers

• Kan formidle og tilpasse budskaber til forskellige målgrupper, medier og platforme

• Kan påtage dig ansvar og løse opgaverne selvstændigt

• Har interesse for arkitektur og design

• Kan skrive og tale dansk og engelsk fejlfrit

• Er parat til en uforudsigelig og omskiftelig hverdag, hvor der ofte kræves handling her og nu

• Er udadvendt og kommunikerende

• Evner at bevare overblikket

Vi leder efter en studerende, der kan lide at tage fat og skabe værdi for andre og som er klar til at lære nyt. Erfaring fra lignende stillinger er en fordel, men vi vægter den rigtige personlighed højt. Vi tilbyder en studenterstilling i et internationalt, kreativt og dynamisk miljø med gode kollegaer. Den ugentlige arbejdstid er ca. 15 timer, og arbejdstiden kan aftales så det passer med studie mv. Løn efter aftale og kvalifikationer.

Ansøgningen

Ansøgningsfristen er den 15 juni 2019.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt, ligesom samtaler afholdes løbende. For yderligere spørgsmål om stillingen, kontakt venligst, Mikkel Falk Møller på +45 3254 4300 eller mimo@cobe.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning inklusiv CV. Ansøgning sendes til job@cobe.dk, mærket ”Communications Assistant” i emnefeltet.

Om COBE

COBE er et arkitektfirma dannet i København i 2006 af arkitekt Dan Stubbergaard. COBE ejes af Dan Stubbergaard og beskæftiger i dag ca. 140 dedikerede arkitekter, bygningskonstruktører, landskabsarkitekter og byplanlæggere. COBEs projekter spænder vidt fra arkitektur og landskabsarkitektur til byplanlægning og design, og vi arbejder på projekter i både Skandinavien, Nordeuropa og Nordamerika, ligesom vores medarbejdere kommer fra hele verden. COBE har i de seneste år markeret sig med en række prisvindende projekter i ind- og udland. Blandt tegnestuens mest markante projekter kan nævnes Krøyers Plads i Københavns Inderhavn, Nørreport Station – Københavns travleste station, The Silo i Københavns Nordhavn, Ragnarock – Danmarks nye rockmuseum i Roskilde, samt et konferencebyggeri for Adidas i sportsbrandets hovedkvarter i Tyskland.

Annonce
Annonce

Joey Landreth

Masterclass

Clinic med den canadiske sanger, sangskriver og guitarist

Læs mere
Henter jobs...