Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 2 august 2019

STUDENTER­MEDHJÆLPER

DET DANSKE FILMINSTITUT, Kbh.

DET DANSKE FILMINSTITUT SØGER STUDENTERMEDHJÆLPER TIL AFDELINGEN FOR BØRN & UNGE

Interesserer du dig for formidling af film til børn og unges undervisningsbrug? Har du lyst til at arbejde med webformidling? Er du god til retskrivning og har flair for digital kommunikation? Arbejder du selvstændigt og struktureret? Så er stillingen som studentermedhjælper i Det Danske Filminstituts afdeling for Børn & Unge noget for dig.

Det Danske Filminstituts afdeling for Børn & Unge rummer bl.a. undervisningsportalen Filmcentralen, Filmcentralen for de yngste, FILM-X og Medierådet for Børn og Unge.

Som studentermedhjælper i afdelingen vil dine opgaver bestå i at:

  • Publicere nye film til Filmcentralen og Filmcentralen for de yngste
  • Opsætte og korrekturlæse undervisningsmaterialer til Filmcentralen
  • Optimere og ajourføre instituttets filmdatabaser
  • Bidrage til formidlingen af afdelingens aktiviteter
  • Assistere i forbindelse med afdelingens øvrige projekter.

Vi lægger særlig vægt på, at du:

  • Er velformuleret og har styr på retskrivning og kommatering
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og er god til at samarbejde
  • Har erfaring med CMS-systemer, Office-pakken, Photoshop og iMovie – eller har lyst til at lære det
  • Ikke er bange for rutineprægede opgaver.

Læs mere om Det Danske Filminstitut på www.dfi.dk og om Filmcentralen på www.filmcentralen.dk

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er på 15 timer om ugen, men der vil være fleksibilitet i forbindelse med fx eksamensperioder. Jobstart 1. september 2019.

Få flere oplysninger hos redaktør Lisbeth Juhl Sibbesen på tlf. 2538 2618 eller digital redaktør Mads Bo Petersen på tlf. 3374 3564

Løn og ansættelsesvilkår er efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Det Danske Filminstitut opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

 

Ansøgning

Send din motiverede ansøgning, studiedokumentation samt CV via knappen ”Søg stillingen” nedenfor senest fredag den 2. august kl. 12.00. Vi afholder samtaler i uge 33 og 34.

SØG STILLING

________________________________________________________________

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 140 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland. Du kan læse mere på www.dfi.dk.

Annonce
Henter jobs...