Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 19 april 2020

STUDIELEKTOR

Den Danske Scenekunstskole, Århus

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE SØGER STUDIELEKTOR TIL AKKOMPAGNEMENT, REPETITION OG KORLEDELSE (AARHUS)
Vi leder efter en kollega med piano som hovedinstrument og stor undervisningserfaring. Du har lyst til at indgå i tætte læringssamarbejder og dialog om den enkelte studerende og er nysgerrighed på at udvikle bevidstheden om og forståelsen af stemmen og musikaliteten i en scenekunstnerisk sammenhæng.

Som studielektor bliver din primære opgave at undervise i repetition og akkompagnere studerende på skuespiluddannelsen i Aarhus. Du skal desuden stå for korledelse samt deltage i diverse musikalske projekter såsom musikdramatisk forløb.

Du kommer til at indgå i et fagligt læringsmiljø, hvor vi fra hver sit faglige ståsted bidrager til udvikling af den enkelte studerende og vedkommendes kompetencer inden for scenekunstnerisk praksis – dit fokus bliver den musikalske forståelse og de musikalske færdigheder. Der er tale om kontinuerlig undervisning, og der vil være undervisning på alle tre årgange. Herudover får du ansvar for undervisning, hvor du skal hjælpe de studerende til at udvikle deres musikalske bevidsthed.

ARBEJDSOPGAVER

Som studielektor bliver dine primære arbejdsopgaver:

  • akkompagnement og repetition/musikalsk udtryk på den treårige kunstneriske bacheloruddannelse i skuespil
  • aktiv deltagelse i skuespiluddannelsens fagmiljø
  • faglig vejledning af studerende, individuelt og i grupper

KVALIFIKATIONER

Der lægges vægt på, at du har

  • stor undervisningserfaring på højeste niveau
  • solide musikalske kompetencer på klaver
  • indgående kendskab til og forståelse af musikalitet i en dramatisk sammenhæng og som en del af skuespillerens instrument
  • idéer og visioner for undervisning og uddannelse af scenekunstnere

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Stillingen er på 50 % (18,50 timer om ugen).

Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.

Tiltrædelse er 1. august 2020 (eller efter aftale).

Personaleansvarlig er uddannelsesansvarlig for skuespil i Aarhus.

Du får fast arbejdssted på scenekunstskolens afdeling i Aarhus, men der kan forekomme samarbejder og aktiviteter på scenekunstskolens øvrige adresser i Fredericia, Odense, Nykøbing Sj. og København.

ANSØGNING

Søg stillingen ved at klikke Søg stillingen herunder og upload din ansøgning og relevante bilag senest den 19. april 2020. Ansøgninger, som modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.

Ansøgningen skal indeholde:

  • en motiveret ansøgning
  • CV med en detaljeret oversigt over dit kunstneriske virke
  • relevante eksamensbeviser og/eller faglige bedømmelser
  • undervisningsportfolio med kort redegørelse for dine pædagogiske erfaringer (maks. 3 sider à 2.400 anslag inkl. mellemrum)

Nærmere oplysninger om stillingen og ansøgningsprocessen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig for skuespil, Julie Carlsen på juca@scenekunstskolen.dk.

DDSKS ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

ANSÆTTELSESPROCEDURE

Alle ansøgninger vil blive gennemgået af et bedømmelsesudvalg nedsat af rektor. Bedømmelsesudvalget foretager en uvildig bedømmelse af, om ansøgerens kvalifikationer lever op til kravene for ansættelse som studielektor. Bedømmelsesudvalget anbefaler ikke bestemte kandidater til stillingen. Alle ansøgere får direkte besked om udfaldet af denne proces.

Blandt de kvalificerede ansøgere indkaldes til samtaler, der vil blive afholdt 3. juni 2020.

Ansøgere, der bliver inviteret til samtale, bedes være forberedt på også at lave en masterclass for udvalgte studerende på skuespiluddannelsen.

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE

Den Danske Scenekunstskole (DDSKS) er en kunstnerisk højere videregående uddannelsesinstitution under Kulturministeriet med uddannelsessteder i Aarhus, Fredericia, Odense, København og Nykøbing Sj.

DDSKS tilbyder uddannelser inden for alle aspekter af scenekunst og har cirka 200 fuldtidsstuderende, der arbejder i et tværfagligt studiemiljø, hvor det både er muligt at fordybe sig i sit eget fag og deltage i tværgående projekter, produktioner og forestillinger i forskellige formater.

Derudover tilbyder DDSKS både efter- og videreuddannelse målrettet den professionelle scenekunstbranche.

Find mere information om Den Danske Scenekunstskole, dens uddannelser og studerende på ddsks.dk.

 

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=130420&DepartmentId=7204&MediaId=5&fbclid=IwAR1ff5NaoHbDatfm5EAm_jNWnsI2AFRa_VWc1ZmcSqDi580g3GSQZVcfEVI
Annonce
Annonce

DMF Support / VÆRKSTEDET

DMF SUPPORT

Support inden for Produktion, Sangskrivning, It, Komposition

Læs mere
Henter jobs...