Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 23 januar 2020

Team Lead Surface Design

Bemærk! Der er ingen ansøgningsfrist. Søg hurtigst muligt.

Søstrene Grene, Kbh.Ø.

Team Lead Surface Design (print, illustrationer og grafisk design)

Kan du kreere mønstre og illustrationer som verden aldrig har set mage, og vil du være med til at designe fremtidens sortiment til vores butikker?

En del af vores designteam
Som Team Lead for Surface Design vil du blive en del af et samlet designteam på 8 Søstre. Vi er inddelt i 2 teams: Product Design og Surface Design, men vi sidder sammen og arbejder på tværs. Vores fornemmeste opgave er at udvikle designs og skabe en rød tråd på tværs af kategorier i Anna & Claras vidunderlige univers. I vores team vil du naturligt indgå som en del af en større helhed, hvor man løfter i flok, og hvor samarbejde og Søsterånd har stor værdi.

”I Design arbejder vi selvstændigt med de forskellige opgaver, der alle varierer i både størrelse og stil, men som alle skal passe ind i Anna og Claras vidunderlige univers. Du vil blive en del af et team, som ikke er bange for at sparre med hinanden og som alle brænder for det de laver.” – Simone Pedersen, Surface Designer

Dine kreative evner kombineret med udvikling af Surface Design teamet
Med reference til vores Head of Design er din primære funktion at udarbejde mønstre, illustrationer og emballage på alt fra postkort og notesbøger til tekstiler og fødevareemballager. Samtidig bliver du også sparringspartner for et team af surface designere og skal kunne inspirere, guide og vejlede dit team på vejen til et æstetisk og kommercielt udtryk.

Du kan sætte dig ind i Anna & Claras vidunderlige univers, samtidig med at du har kunden og kundens behov med i designudviklingen. Du kan fortælle historier igennem dine designs, opbygge koncepter og så har du styr på typografi, komposition og farvesammensætning. Du mestrer flere forskellige stilarter, og er ikke låst i egen smag.

Dagligdagen er meget varieret og fungerer i et højt tempo, så vi forventer, at du kan kombinere din tid til både at udfolde din kreativitet og til at udvikle teamet med et fokus på at planlægge og koordinere opgaver samt overholde aftalte deadlines.

Erfaren designer med fokus på kunden
Du har minimum 5 års erhvervserfaring fra en lignende stilling, samt en relevant grafisk- eller designorienteret uddannelse. Du er superbruger i Illustrator, InDesign og Photoshop.

Som person er du positiv, imødekommende og samarbejdsorienteret. Du er effektiv i dine arbejdsprocesser og lader dig ikke stresse af varierende arbejdsbyrder. Du lytter med et åbent sind og er i stand til at håndtere mange forskellige input i designprocessen, hvor du også mestrer kompromisets svære kunst.

Til daglig er du optaget af at holde dig orienteret omkring trends og tendenser inden for det kommercielle marked.

Praktiske oplysninger
Arbejdssted: Aarhus Ø
Ansøgningsfrist: Løbende
Opstart: Hurtigst muligt

Læs mere og søg stilling

Kilde: Jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...