Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 9 marts 2020

Teknisk chef

Bora Bora, Aarhus

Bora Bora søger teknisk chef med erfaring indenfor scenekunst til ansættelse pr. 1. august 2020.

Den tekniske chef har ansvar for scenernes funktion og vedligehold, samt ansvar for teknisk ledelse, teknisk planlægning og afvikling af Bora Boras arrangementer. Arrangementerne består primært af gæstespil, co-produktioner, festivaler, residencies og workshops/seminarer.

Arbejdsopgaver:

  • Planlægning og teknisk forberedelse, herunder kommunikation med gæstende kompagnier.
  • Afvikling af arrangementer/forestillinger.
  • Udarbejde produktionsplaner for større arrangementer ex. festivaler.
  • Ansvar for vedligehold af scener/lokaler samt teknisk udstyr.
  • Budgetlægning/styring for den tekniske del af arrangementer, indkøb af ny teknik, vedligehold m.m.
  • Øvrige opgaver som klargøring af sale, lysophæng etc.

Arbejdsopgaverne løses primært i samarbejde med Bora Boras scenetekniker.

Der må forventes aften- og i perioder weekendarbejde. Stillingen er fuld tid; 37 timer ugentlig.

Faglige kvalifikationer:

  • Stillingen forudsætter først og fremmest, at du har et indgående kendskab til sceneteknik og lyssætning.
  • Du har formentlig en baggrund som scenemester, belysningsmester eller produktionsleder på et teater eller en uddannelse inden for det scenetekniske område.
  • Kendskab til lys- og lyddesign vil være en klar fordel.
  • Du er fuldt fortrolig med gængse it-værktøjer og har gode engelske sprogkundskaber i skrift og tale.

Personlige kompetencer:

  • Vi søger en person, der med stor gæstfrihed og professionalisme påtager sig værtsskab for husets gæstende kunstnere.
  • Vi ser gerne, at du er en kreativ ildsjæl, er fortrolig med at arbejde både selvstændigt og som del af et team, og at du kan bevare overblikket i pressede situationer.

Om Bora Bora:

  • Bora Bora er Aarhus’ scene og produktionshus for dans og visuelt teater og har status som Lille Storbyteater i Aarhus Kommune. Bora Bora præsenterer gæstespil fra ind- og udland og co-producerer lokale og internationale danseforestillinger. Desuden huser Bora Bora et Residency Center, der tager imod ca. 10 nationale og internationale residencies årligt.Den tekniske chef refererer til Bora Boras administrator samt den kunstneriske leder.
  • Bora Bora er en lille og uformel arbejdsplads med i alt 8 ansatte. Organisationen har en flad struktur, hvor alle er velkomne til at byde ind med idéer.

Stillingen og ansøgningen:

Ansøgning sendes via e-mail til job@bora-bora.dk

Send venligst motiveret ansøgning og cv.

Ansøgningsfrist: mandag d. 9. marts 2020.

Samtaler vil foregå̊ d. 18. og eventuelt 19. marts.

Tiltrædelse: 1. august 2020.

Der planlægges to ugers overlevering fra den nuværende tekniske chef i perioden 1. maj – 30. juni.

Løn i henhold til erfaring, kvalifikationer samt gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kunstnerisk leder Jesper de Neergaard på (+45) 26 22 67 26

 

Læs mere om www.bora-bora.dk ved at klikke på linket.

Annonce
Henter jobs...