Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 20 september 2019

Tilrettelægger

Ansættelsesdato: Hurtigst muligt

DR Fyn, DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter, KBH

Tilrettelægger til videnskabs- og teknologiområdet i DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter

Facebook er på vej med en ny kryptovaluta, terrorister bruger det mørke internet som 4chan og 8chan til at kommunikere på og ny teknologi kan bruges til at aflytte vores samtaler. Videnskab og teknologi er i stigende grad en væsentlig del af vores samfund og forandrer vores arbejds- og privatliv. Derfor udvider DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter nu dækningen af området og søger en tilrettelægger, der i tæt samarbejde med vores nyansatte korrespondent, skal sikre, at vi finder, prioriterer og formidler historier om udviklingen til danskerne

Som tilrettelægger er det et krav, at du kender og forstår DR’s mange formater og platforme, som du sammen med korrespondenten skal udkomme på. Det er desuden helt afgørende, at du arbejder struktureret og kan have mange bolde i luften på samme tid – og også er klar til at omstille dig, hvis der pludselig opstår en historie inden for viden og teknologi, som vi skal rykke på.

Du skal søge stillingen, hvis:

  • Du kan producere velfortalte og indsigtsfulde indslag til tv og evner at fortælle kreativt med billeder og ord
  • Har viden og indsigt i videnskabs- og teknologiområdet
  • Det er din ambition at gøre viden- og tech-stoffet spændende og nærværende for seere, lyttere og netbrugere i hele Danmark.
  • Du skal have lyst og ambitioner om også at udkomme på digitale medier og i nye formater
  • Er enormt struktureret, god til at samarbejde og kan arbejde med både korte og lange deadlines i en omskiftelig hverdag

Til gengæld får du masser af faglige udfordringer og gode kolleger i et ambitiøst, men behageligt arbejdsklima.

Videnskabs- og teknologiredaktionen er en del af en af Danmarks bedste erhvervsredaktioner, Erhverv & Økonomi, der har hjemme i både København og Århus.

Redaktionen leverer nyheder, perspektiv og baggrund i radioaviserne, P1 Morgen, TV-A, 21 Søndag og på dr.dk og sociale medier. Desuden sender vi også hver uge P1-programmet “Følg Pengene”.

Der er tale om en fastansættelse med tiltrædelse 1. november eller snarest derefter.

Hvis du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef på E&Ø Mikkel Worsøe Andersen på mkq@dr.dk.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er 20. september

Kontaktperson

  • Mikkel Worsøe Andersen

Arbejdsgiver

  • DANMARKS RADIO DR-Byen
  • Emil Holms Kanal 20
  • 2300 København S
  • Danmark

Ansøgning

 

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5041464
Annonce
Henter jobs...