Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 18 februar 2019

To erhvervs­journalister

DR Nyheder, Århus

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR Nyheder søger to erhvervsjournalister, gerne med tv-erfaring, til en nyetableret erhvervsredaktion i Aarhus. I tæt samarbejde med Erhverv- og Økonomi (E&Ø) i København skal Aarhus-redaktionen sætte dagsorden med dagens største historier – både de historier, vi selv finder, og de store fælleshistorier – i hele landet.

Vi har besluttet at oprettet de to stillinger i Aarhus for at blive bedre til at dække den vestlige del af Danmark. Du skal derfor have som klar ambition, at E&Ø-historier fra Jylland tager toppen i TV-Avisen, radioavisen og på dr.dk.

Profil
Som erhvervsreporter i DR Nyheder kommer du både til at arbejde med helt kort aftræk, når dagens store historie skal udkomme på vores mange platforme, samt med længerevarende journalistiske projekter, der kræver faglighed, gode researchevner og vedholdenhed.

Vi forventer derfor, at du har en bred viden om og interesse for erhvervsstof, nationaløkonomi, privatøkonomi og arbejdsmarkedsforhold. Og at du kan omsætte din viden, så historierne bliver spændende og nærværende for vores brugere.

Det er ofte en udfordring at fortælle komplicerede erhvervshistorier, så der også kommer levende og vedkommende TV ud af det. Derfor er erfaring som tv-reporter et stort plus.

Fysisk kommer du til at sidde sammen med en nyetableret Indland Vest-redaktion på DR i Aarhus og arbejdslivet bliver en blanding af TV-A-vagter og selvtilrettelagte vagter.
 
Redaktionen
Som en del af E&Ø kommer du på hold med nogle af landets dygtigste erhvervsreportere, der senest har gravet i den massive svindel med udbytteskat i hele Europa.

Redaktionen er flermediel i ordets egentligste forstand og leverer nyheder, perspektiv og baggrund i radioaviserne, P1 Morgen, TVA, 21 Søndag, på dr.dk og sociale medier.

Redaktionen sender også hver uge P1-programmet “Følg Pengene” og rummer desuden en viden- og tech-redaktion.

Der er tale om to faste stillinger med tiltrædelse snarest muligt.

Hvis du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionschef på E&Ø, Bjørn Lambek (lamb@dr.dk).

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

OM DR
I DR får du omkring 3000 kolleger, der alle arbejder for at samle, oplyse og udfordre hele befolkningen med det bedste public service-indhold. Vi arbejder i et mediebillede i forandring og har altid øje på at udvikle DRs tilbud til befolkningen, så de svarer til den måde, de bruger medierne på. DR sender på seks tv-kanaler og ni radiokanaler og du kan også møde vores indhold på hjemmesiden dr.dk og forskellige apps. DR har desuden en række kor og orkestre i international klasse, og vi driver DR Koncerthuset.
Læs mere om DR og DRs faglige organisationer.

Søg stillingen

Kilde: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1165&ProjectId=146101&MediaId=5
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 2

kursus

Del 2: Sikkert videre

Læs mere
Henter jobs...