Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 10 oktober 2019

To projekt­medarbejdere

Tidsbegrænset

Danmarks Jernbanemuseum, Odense

To projektmedarbejdere søges til ordning og registrering af arkiv og samling

Har du lyst til at bidrage til at sikre et velordnet museum? Har du interesse og flair for at ordne, registrere og dokumentere den jernbanehistoriske kulturarv?

Danmarks Jernbanemuseum er midt i en forandringsproces, der skal skabe et af Danmarks førende museer for teknologi og infrastruktur. Museets samlinger rummer – ud over et stort antal lokomotiver og vogne – et genstandsmagasin på 1.500 m2, et omfangsrigt arkiv og et stort bygningsanlæg.

Museet besøges årligt af ca. 80.000 gæster og beskæftiger knap 20 årsværk.

De primære arbejdsopgaver

Vi søger to projektmedarbejdere, som kan bidrage til at løfte opgaven med at skabe dels et velordnet arkiv, dels en velordnet samling. Ordnings- og registreringsprojektet har høj prioritet, og derfor opruster vi på området i 2019-2020.

Arkivmedarbejder – dine primære opgaver

  • Registrering og ordning af arkivalier – medvirkende til implementering af nyt arkivsystem
  • Medvirken til projektstyring af processen i forbindelse med ordning af arkivet og justering af den overordnede plan herfor

Dette vil ske i samarbejde med en museumsinspektør og på sigt en gruppe studentermedhjælpere.

Samlingsmedarbejder – dine primære opgaver

  • Gennemgang af udvalgte genstandsgrupper – og bidrag til overordnet plan herfor
  • Registrering i den statslige database SARA
  • Ordning af magasin og nedpakning af museumsgenstande

Dette vil ske i samarbejde med to museumsinspektører, hvoraf den ene er projektleder, samt på sigt en gruppe studentermedhjælpere.

For begge stillinger gælder

Begge stillinger tilknyttes afdelingen Viden & Samlinger, og I refererer til forskning- og samlingschef René Schrøder Christensen. I det daglige vil I samarbejde med de fleste medarbejdere på museet.

Om dig

  • Engageret og systematisk historiker eller etnolog – gerne nyuddannet
  • Relevant uddannelse som cand.mag. i historie, etnologi eller lignende
  • Systematisk, grundig, velformuleret og velskrivende
  • Lyst til at arbejde selvstændigt med registreringsopgaver
  • Kendskab til eller erfaring med ordning og registrering af museumsgenstande og/eller
  • Erfaring med arkivarbejde og gerne også projektstyring
  • Som person er du drevet af lysten til at gennemføre en opgave og sætte mål, som er ambitiøse men samtidig realistiske.
  • Du er god til at samarbejde med andre

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads, hvor du skal samarbejde med engagerede, gode kollegaer på et højt fagligt niveau
  • Udfordrende og varierede opgaver, som du vil have mulighed for at udvikle og præge både selvstændigt og i samarbejde med kollegaer
  • Personlig og faglig udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Der er tale om en fuldtids-projektansættelse med start snarest muligt.
  • Ansættelsen løber til udgangen af 2020.
  • Du ansættes efter relevant overenskomst.
  • Dit arbejdssted er Danmarks Jernbanemuseum, Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C.

Ansøgning og samtale

Send din ansøgning og dit CV vedlagt dine eksamenspapirer til job@jernbanemuseet.dk senest den 10. oktober 2019 kl. 12. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 14.-15. oktober 2019.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til Forsknings- og samlingschef René Schrøder Christensen, tlf. 3065 4888.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder og etnisk baggrund til at søge stillingen.

 

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

Musiker på Facebook

kursus
19 novKøbenhavn
20 novAarhus

Få styr på din kunstnerside, få nye følgere og kommuniker med dine fans!

Læs mere
Henter jobs...