Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 17 juni 2019

Turisme­koordinator

Barselsvikariat

VisitFredericia

Turismekoordinator til VisitFredericia – barselsvikariat

Er planlægning og digitale medier/markedsføring/salg lige dig?
VisitFredericia søger en barselsvikar. Dine primære opgaver er centeret omkring markedsføring og kommunikation samt at hjælpe til ved anløb. Du vil også få en koordinerende rolle i forhold til andre typer opgaver, som skal løses sideløbende.
 
Erfaring fra salg, eventplanlægning og turistbranchen
Du har erfaring fra turisterhvervet/rejsebranchen med koordinering og administration og med at finde løsninger og koncepter, der passer til forskellige kunders behov.

Du er en social og kontaktskabende person, der er god til at skabe relationer – både eksternt og internt – god til at forstå kundens situation, god til at se muligheder og meget stærk til at sælge et budskab.

Vi forventer af dig, at du

  • har dokumenteret erfaring med at arbejde med markedsføring og kommunikation
  • har dokumenteret erfaring med planlægning og afvikling af projekter/aktiviteter
  • er god til at formulere dig på skrift og tale
  • behersker engelsk både mundtligt og skriftligt. Kan du også tysk er dette en fordel
  • er serviceminded – og klar til at yde et godt værtskab. Gerne dokumenteret gennem tidligere arbejde – betalt eller frivilligt
  • er selvstændig og initiativrig
  • er en teamspiller, der kan arbejde sammen i et lille team, hvor alle er afhængige af hinanden
  • mestrer at bevæge dig mellem udviklingsopgaver og daglig drift
  • har is i maven og overblik.

Det er en fordel, hvis du har et godt lokalkendskab og kendskab til Danmark generelt og ikke mindst vores region.

Om os
Din arbejdsgiver bliver Fredericia Kommune. Du bliver en del af et fællesskab på knap 4.000 medarbejdere – hvor der er rigtig mange erfaringer og kræfter at trække på.

Stillingen er placeret i VisitFredericia, som er en del af Politik og Kommunikation i Fredericia Kommune. Du får reference til leder Heidi H. Lings, og kommer til at løfte opgaverne sammen med det øvrige team i VisitFredericia.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads i turistbranchen, hvor du bliver mødt af mange udfordringer og hvor dagene aldrig er ens. Du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige turistopgaver, der spænder fra kommunikation, booking/organisering af guidede ture, administration og markedsføring til at hjælpe med at tage imod krydstogtsgæster.

Et godt arbejdsmiljø i VisitFredericia, hvor du vil komme til at arbejde tæt sammen med VisitFredericias team og turismevirksomhederne i kommunen.
 
Vil du vide mere
Kontakt leder Heidi Lings på heidi.lings@fredericia.dk eller 2291 7347.

Du kan også læse mere om os på www.visitlillebaelt.dk

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.

Fredericia Kommune indhenter børneattest for medarbejdere, der som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år.

Der er tale om et barselsvikariat på fuld tid, der må påregnes aften og weekend arbejde.

Tiltrædelse 1. juli 2019 eller snarest muligt.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du opfordres til at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 26. juni 2019. En evt. anden samtalerunde afholdes 28. juni 2019.
 
Ansøgningsfrist 17. juni 2019.

Kontaktperson

  • Lisbeth Kock Hansen

Arbejdsgiver

  • Fredericia Kommune
  • Gothersgade 20
  • 7000 Fredericia
  • Danmark

Ansøgning

Kilde: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4999487
Annonce
Annonce

Logic Pro X – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...