Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 15 september 2019

TV-journalist

Dokumentarkompagniet, Århus

Dokumentarkompagniet søger dygtig undersøgende TV-journalist

Er du en af de journalister, der kan sætte dagsorden? Har du ideerne, kilderne og viljen til at ramme forsiderne og toppen af nyhedsudsendelserne? Brænder du for at sætte dig selv i spil i et af landets mest kompetente journalistiske miljøer?

Så er du måske vores nye kollega.

Det er Dokumentarkompagniets mål at producere stærke historier til hele Danmark. Vi laver både undersøgende dokumentarer, stærke personlige skæbnehistorier og reportager, der tager seerne med til ukendte og lukkede miljøer. Vores historier skal engagere seerne og gerne rykke på fordomme. Vi skal skabe debat både i samfundet og i sofaen derhjemme.

Vi leder nu efter endnu en erfaren og ambitiøs undersøgende journalist, der har et brændende engagement i at fortælle historier på nye og overraskende måder – uden at give køb på væsentligheden.

Vi forventer, at du har masser af ideer, et solidt kildenet og sans for at se, hvor de gode historier er. Du har enten stor erfaring med at tilrettelægge længere tv-dokumentarer – både reportagen og den mere undersøgende form – eller du er en dygtig graverjournalist på et andet medie med lyst til TV-formatet.

Dokumentarkompagniet står bag nogle af TV2 og Danmarks største dokumentarsatsninger. Vi har blandt andet lavet serier som MOSKEERNE BAG SLØRET, DE SINDSSYGT FARLIGE, GUDS BEDSTE BØRN og dokumentarerne om MORS LILLE DRENG og RITA OG AAGES SIDSTE DANS – og senest DAGINSTITUTIONER BAG FACADEN, der skabte voldsom debat i valgkampen.

Til gengæld kan vi tilbyde:

  • Omkring 25 medarbejdere, der hver dag mødes i hyggelige lokaler i en gammel gård midt i Aarhus.
  • At du vil blive kollega med en række af landets dygtigste og mest erfarne tilrettelæggere, fotografer og klippere.
  • En arbejdsplads med en kærlig og kontant tone, hvor vi insisterer på at hjælpe hinanden til at udvikle os sammen.

Du er meget velkommen til at ringe, hvis du vil høre nærmere. Ellers send os en ansøgning – snarest, men inden den 15. september 2019.

Irene Thyrri – 42467000 – irene@dokukom.dk
Lars Høj – 61697000 – lars@dokukom.dk
Dokumentarkompagniet
Frederiksgade 77.1
8000 Aarhus

Kilde: https://www.mediajob.dk/jobsearch.asp?visjob=13676
Annonce
Annonce

Ableton Live – Del 1

kursus

Del 1: Godt i gang

Læs mere
Henter jobs...