Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 21 januar 2020

UNDERVISER, GRAFISK DESIGN

Københavns Erhvervsakademi, KEA DESIGN

KEA DESIGN SØGER EN UNDERVISER INDEN FOR GRAFISK DESIGN

KEA Design søger en faglig stærk underviser, som kan undervise både på dansk og engelsk inden for grafisk design i et digitalt univers.

Underviseren bliver tilknyttet KEAs designteknologuddannelse med fokus på specialet i Marketing & Communication Design, men der indgår også undervisning på andre specialeretninger og fællesfag for alle designteknologstuderende. Der er tale om fuldtidsstilling eller en deltidsstilling (på ca. 28 t./uge).

Du kommer primært til at undervise internationale og danske studerende på designteknologuddannelsen og i specialet Marketing & Communication Design inden for nedenstående fagområder:

  • programlære i Adobe CC basis pakken
  • video og ”SketchUp” eller lignende program
  • grafisk design og konceptudvikling
  • brandaktivering (visuel) på tværs af medier.

Det er vigtigt, at du er indstillet på at arbejde tæt sammen i et team, hvor det forventes, at du tager ansvar og bidrager til at opretholde et højt fagligt niveau, ligesom du gerne gør en indsats for at skabe et godt kollegialt miljø på hele uddannelsen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • brænder for at følge med i den digitale udvikling og har et grafisk mindset
  • har kendskab til de grafiske virkemidler på digitale og sociale medier
  • kan planlægge og strukturere et undervisningsforløb samt gennemføre vejledning og eksamen
  • er lidt af en programnørd i Adobe CC pakken, SketchUp eller lignede og gerne erfaring med videoproduktion
  • er interesseret i at formidle din faglighed – didaktisk og pædagogisk
  • har en relevant uddannelsesbaggrund indenfor grafisk design/visuel kommunikation, på bachelor- eller kandidatniveau
  • har bureau-erfaring (det vil være en fordel, men ikke et krav)
  • kan undervise på engelsk og dansk.

Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job i et dynamisk uddannelsesmiljø med ambitiøse studerende og gode, dygtige kolleger.

Har stillingen fanget din interesse, så send din ansøgning, CV, eksamensbevis samt dokumentation for relevant erhvervserfaring via nedenstående link senest den 21. januar 2020.

Vi læser ansøgninger og indkalder til samtale løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Annette Havkær på mailen: ah@kea.dk.

Du kan læse mere om KEA Design og designteknologuddannelsen på https://kea.dk/uddannelser/erhvervsakademi/designteknolog

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest ved udgangen af februar 2020.

KEA arbejder bevidst og målrettet på at rekruttere medarbejdere, som samlet repræsenterer et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Læs mere og søg stilling

 

Kilde: Jobindex.dk
Annonce
Henter jobs...