Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 1 marts 2019

vagtmedarbejdere

Kongernes Samling, Rosenborg og Amalienborg

Nye vagtmedarbejdere
Kongernes Samling, Rosenborg og Amalienborg
Kongernes Samling søger friske, engagerede og imødekommende medarbejdere til at indgå i vores vagtteam. Opgaven er at passe på vores mange kostbare genstande og kunstværker samt sørge for, at vores mange gæster bliver taget godt i mod, når de kommer for at besøge os.
Hvem er vi
Kongernes Samling er organisationen bag museerne på Amalienborg og Rosenborg. På museerne får gæsterne indblik i livet for Danmarks konger og dronninger – menneskene bag det danske monarki. Museerne opbevarer de danske kronjuveler, kronerne og en enestående samling af kunstskatte. Som vagt vil du være en vigtig del af både sikkerheden og gæstens oplevelse.

Hos Kongernes Samling arbejder vi efter fire værdier: God kommunikation (Vi kommunikerer tillidsbaseret på tværs af personligheder og fagområder), Fællesskab (Vi værdsætter, hjælper og anerkender hinanden), Faglig stolthed (Vi er engagerede og stolte af at udfolde vores faglighed i hverdagen) samt Historiebærer (Vi bærer historien ind i fremtiden og sætter vores aftryk på den). Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere tager ansvar for, og del i, vores værdigrundlag.
Hvad er jobbet
Jobbet er først og fremmest at passe på vores værdifulde genstande. Godt opsyn for Kongernes Samling er at have fokus på genstandene og samtidig møde gæsten, der hvor gæsten er, kommunikere respektfuld og have en professionel tilgang til gæsten, uanset hvem gæsten er. Du vil få vagter både på Rosenborg og Amalienborg, så du vil blive oplært i at kunne arbejde begge steder. Jobbet kræver, at du bærer uniform.
Hvem er du

  • Du er præsentabel, optræder høfligt og korrekt, og er parat til at møde vores gæster med et smil og et åbent og imødekommende kropssprog.
  • Du er parat til at tage ansvar for genstandene.
  • Du har situationsfornemmelse.
  • Du trives med en hektisk dag, hvor der sjældent er ro, og gæsterne er mange.
  • Du kan holde overblikket i pressede situationer.
  • Du taler dansk og engelsk på et højt niveau.
  • Du har et godt og robust helbred, så du kan arbejde stående og gående i mange timer.
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstider og kan arbejde i weekenden.
  • Du sætter pris på det gode samarbejde og er åben for at lære nyt.

Løn- og ansættelsesforhold
Jobbet har karakter af sæsonarbejde og der må påtænkes at timetallet, som i øvrigt følger vores åbningstider, ændrer sig i forhold til skiftende sæsoner. Normalt ligger timetallet mellem 21 og 37 timer om ugen. Ansættelsen sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – det statslige område samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og Dansk Funktionærforbund for vagtfunktionærer i Statens tjeneste. Vi ansætter løbende i perioden 1. marts – 1. maj 2019. For at blive ansat skal du sikkerhedsgodkendes samt medbringe en straffeattest til en evt. samtale. Stillingen er tidsbegrænset til 1 år, med mulighed for forlængelse.

Spørgsmål vedrørende stillingen bedes sendt til vagtansvarlige: Bjarne Pedersen (bp@kosa.dk) eller Kasper Greve (kg@kosa.dk). Find information om Kongernes Samling på: www.kongernessamling.dk.

Send ansøgning og CV via nedenstående link senest den 1. marts 2019 kl. 12. Vi modtager KUN ansøgninger via nedenstående link.

Søg stillingen

 

Kilde: https://www.jobindex.dk/jobannonce/319644/nye-vagtmedarbejdere
Annonce
Annonce

Fotoredigering i GIMP

kursus
11 sepKøbenhavn
25 sepAarhus

Lær at redigere billeder til dit pressemateriale

Læs mere
Henter jobs...