Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 14 juli 2019

Vikarer/ afløsere

”ung af sind” muskelsvindler-quinde i Tårnby

Vikarer/afløsere til ”ung af sind” muskelsvindler-quinde i Tårnby.

46-årig erhvervsaktiv kvinde med en travl og afvekslende hverdag, søger 1-2 faste vikarer/afløsere uden fast timetal, med mulighed for evt. fastansættelse. Vagter allerede fra juli.

Som vikar/afløser skal du være fleksibel og kunne træde til ved sygdom og ferie mv.

Du vil indgå i et godt og velfungerende hjælperteam. Vagterne er både hverdage, weekender, helligdage, juleaften og nytårsaften mv.

Der er tale om lange vagter og mødetiden er: Mandag-fredag: 07:00 Lørdag-søndag: 09:00

Dog kan der være ændringer i forbindelse med ferier/weekendophold, helligdage eller pga. arrangementer på mit arbejde.

Da mine hjælpere skal dække hinanden ved sygdom og ferie m.m., skal du være fleksibel og samarbejde med mine andre hjælpere om at få vagterne dækket. Derfor er det vigtigt, at du har baglandet i orden, hvis du har små børn. Der skal dækkes vagter 365 dage om året.

Jeg har muskelsvind og er kørestolsbruger.

Bopælen er i egen lejlighed i Tårnby, hvor jeg at bor i et ryddeligt, rent og pænt hjem. Jeg er et struktureret menneske og jeg trives bedst med orden. Jeg har et aktivt liv, hvor jeg bl.a. bruger tid på mine venner, biografture, koncerter (alt pop til heavy metal) og meget andet. Desuden går jeg op i at holde min krop ved lige med forskellig former for træning, samt sund og varieret kost Det er vigtigt for mig, at fremtræde pæn og præsentabel.

Som person er jeg positiv og livsglad. Jeg siger tingene lige ud og jeg lægger stor vægt på at kemien er til stede i samarbejdet mellem mine hjælpere og mig.

Min arbejdsplads har adresse i indre København.

Arbejdet består i: – Personlig pleje – Almindelige huslige rengøringsopgaver – Madlavning – Tøjvask – Hjælp til træning – Køre min bil – Ledsagelse til arbejde, træning, shopping, familie/vennebesøg, fester, koncerter, byture, fester og andre sociale aktiviteter.

– Tage med på weekend- og ferieophold – Praktiske opgaver i forbindelse med mit arbejde

Om dig: – Du er ikke-ryger – Du er selvstændig – Du fleksibel og mødestabil og indstillet på at kunne træde til med kort varsel – Du er indstillet på at yde praktisk hjælp i mange forskellige afskygninger – Du har en god ordenssans og en praktisk sans for huslige pligter, herunder oprydning og rengøring og kan sætte dig selv i gang – Du er robust og stabil, såvel fysisk som psykisk – Du er indstillet på at tage med på weekend- og ferieophold (alt fra 2 dage til 14 dages varighed) – Du har kørekort til alm. personbil og rutineret bilist. Gerne erfaring med at køre kassebil/minibus – jeg har en Mercedes Sprinter – og er tryg ved at køre bil i indre København, da meget af kørslen foregår i indre København. – Du skal ledsage mig til mine forskellige aktiviteter og derfor have en god fornemmelse for, hvornår du er på og hvornår du skal trække dig tilbage – Du er god til at underholde dig selv i de perioder, jeg ikke har brug for hjælp, men også have overskud til de perioder, hvor jeg er meget aktiv. Du er bl.a. med, når jeg er på arbejde.

– Som person er du glad, positiv og engageret i dit arbejde. Du er pligtopfyldende, ansvarsbevidst, pålidelig, mødestabil og har en god situationsfornemmelse. Du har en god portion humor, men kan også være seriøs, når det kræves.

Der er 2 ledige stillinger og løn og ansættelse administreres af Handicapformidlingen.

Ansøgningsfrist: snarest og senest 14. juli 2019.

Hvis du kan se dig selv i denne stilling, så send mig en ansøgning og CV på mail til sivipsen@hotmail.com

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Bedste hilsner

Siv

Annonce
Annonce

Video med Final Cut Pro X

kursus

Klip og redigering

Læs mere
Henter jobs...