Håndplukkede
jobs til kunstnere
& kreative
Læs mere
Vis din jobannonce
til 20.000
professionelle
Læs mere
Sidste frist for ansøgning 6 december 2019

Visual Content Creator

VisitDenmark

VisitDenmark søger en Visual Content Creator til videoproduktion

 

Kan du fortælle en god historie med dit kamera? Så mangler vi dig til at fortælle om Danmark.

Har du lyst til at arbejde med markedsføring af Danmark i et internationalt miljø og i en branche, hvor den digitale udvikling fundamentalt har ændret den måde, turisterne agerer på, har du muligheden her.

VisitDenmark arbejder for at  øge kendskabet til Danmark som rejsemål, og som vores nye visual content creator vil du have det kreative lead på vores videoproduktioner. Film og video er en central del af vores digitale marketing, og vi producerer videoer om både destinationer og temaer.

Dine opgaver og ansvar:

Du vil blive primær ansvarlig for det visuelle udtryk i VisitDenmarks videomateriale ud fra vores nye brand, og du får ansvar for den kreative udvikling af VisitDenmarks produktioner. Det betyder, at du vil få ansvar for både at storyboarde, filme og klippe materiale til vores markedskampagner og til vores always-on tilstedeværelse på web og sociale medier.

Du skal udvikle produktionerne i tæt samarbejde med vores dygtige producer, art director, content managers og projektledere, men du skal være indstillet på selv at stå for hele den kreative produktion frem til endelig godkendelse. Dertil skal du være indstillet på at flere produktioner fortrinsvis vil bestå af klippearbejde.

Hovedopgaverne vil være:

  • Visualisering af budskaber og storyboarding af filmoptagelser
  • Filmning og klipning af nyt materiale
  • Klipning af eksisterende materiale efter behov

 

Dine erfaringer og kompetencer:

Du brænder for- og har erfaring med at lave produktioner og kan sende et portfolio med eksempler på dit arbejde.

Du er i stand til selv at styre og eksekvere en produktion fra A til Å, i forhold til både storyboard, optagelse, klipning og grading.

Du har erfaring med produktioner til forskellige formål og kan navigere de visuelle virkemidler – og du sætter en ære i at skabe det bedste resultat og se det virke. Du har stor erfaring med at klippe både dit eget og andres materiale og kan finde løsninger og se nye vinkler.

 

Vi tilbyder:

Som vores nye visual content creator får du et spændende og selvstændigt job, hvor du får mulighed for at blive udfordret og at udvikle dine kompetencer i et internationalt digitalt marketingmiljø med en uformel og uhøjtidelig tone.

Løn forhandles individuelt i forhold til kvalifikationer.

Den ledige stilling er placeret i enheden Digitale Medier, som er en del af Strategisk Marketing. Arbejdsstedet er VisitDenmarks hovedkontor, Islands Brygge 43, hvor vi er ca. 50 medarbejdere. Samlet set får du omkring 80 dynamiske og engagerede kolleger i København og på vores markedskontorer, som alle er stolte af at markedsføre Danmark – og dermed medvirke til at sikre udvikling og arbejdspladser i hele landet.

Ansøgning:

Vi har brug for dig pr. 1. februar 2020, så send ansøgning og CV senest fredag den 6. december 2019, via ”søg stillingen”.

Alene ansøgninger indsendt via vores E-rekrutteringssystem vil blive taget i betragtning. Samtaler forventes holdt i uge 50 og 51.

Undervejs i processen kan du blive præsenteret for en personprofilanalyse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til chef for digitale medier Agnete Sylvest Jensen, på telefon: 25 33 92 41

Kilde: jobindex.dk
Annonce
Annonce

Pro Tools

kursus

Godt i gang med Pro Tools

Læs mere
Henter jobs...